Nyt fra den religionspædagogiske stiftskonsulent: Kom med til konference om børn, unge og tro

Har du en opgave i folkekirken, hvor du arbejder med børn, unge, tro og kristendom – som frivillig eller ansat? Konferencen Krydsfelt inviterer til netværksdag 26. januar 2026.

Krydsfelt er en tværfaglig konference for hele folkekirken og tilknyttede organisationer. Her mødes vi på tværs for at dele erfaringer, finde inspiration og styrke vores fælles arbejde med børn og unge.

Krydsfelt er for alle, der arbejder med tro og kristendom i praksis – uanset om du er præst, sognemedhjælper, kirke- og kulturmedarbejder, spejderleder, underviser eller frivillig.

Hvad kan du forvente?

Dagen er en oplagt mulighed for at udvide dit netværk med andre, der brænder for det kirkelige børne- og ungdomsarbejde. Konferencen byder også på oplæg, workshops og indsigt i feltstudier under overskrifter som:

  • Førstehjælp til inklusion 
    – børn med autisme og ADHD i kirkelige sammenhænge
  • Overstrøm din SoMe med videoer om tro
  • Ungdomsteologi – hvor unges tro og kirkens traditioner mødes
  • På opdagelsesrejse med minikonfirmander
  • Bøn med børn og unge
  • AI og trosformidling
  • Samtaler om kristendom med børn og unge – gode idéer og konkrete greb
  • ... og en hel masse andet

    Se oversigt over workshop og feltstudier her 

Konferencen løber af stablen 24. januar 2026 på Samværket i Kolding. Meld dig til – og tag en kollega eller frivillig med!

Tilmelding og mere information 

Program for Krydsfelt 2026

9.30 – Drop in
10.00 – Åbningsforedrag "Unges erfaringer med trivsel og mistrivsel i en tid med acceleration, præstation og psykologisering" v/Anne Görlich
11.15 – Pause og standebesøg
11.45 – Feltstudie 1
12.30 – Frokost og standebesøg
13.30 – Feltstudie 2
14.15 – Pause og standebesøg
14.45 – Feltstudie 3
15.30 – Pause og standebesøg
16.00 – Afsluttende foredrag: "Spejl – hvad Bibelens største idioter kan lære os i dag" v/ Krista Korsholm Bojesen
17.00 – Farvel og på gensyn

Læs mere på krydsfelt-folkekirken.dk

FAKTA: OM 'krydsfelt'
  • 'Krydsfelt' er en konference på tværs af folkekirken og de folkekirkelige organisationer.
  • Målgruppen er alle, der arbejder med børn og unge i kirkeligt regi – både ansatte og frivillige i folkekirken og frivillige i organisationerne.
  • Det er anden gang, konferencen afholdes. Første gang var i 2024.
  • Aalborg Stifts religionspædagogiske konsulent sidder som repræsentant for folkekirken i arbejdsgruppen bag konferencen.
  • Aalborg Stiftsråd har sammen med landets øvrige stifter ydet økonomisk støtte til konferencen.