Med et nyt adfærdskodeks kommer en øget tydelighed, tryghed og gennemsigtighed. Det gælder både for præster og for mennesker, der søger dem. Præsteforeningen og tidligere professor hilser adfærdskodekset velkomment.
Af Benjamin Birk Christophersen
Uden tydelige og trygge rammer for arbejdet i folkekirken kan vi ikke opnå alt det vi har ambitioner om: at bringe det gode budskab, at være en central medspiller i samfundet og være en meningsfuld og aktiv del af danskernes liv.
Derfor arbejder Helsingør Stift løbende på at skabe gode rammer og for ansatte såvel som for kirkens brugere.
Med et nyt adfærdskodeks for præster i Helsingør Stift formaliseres de forventninger stiftet har til præster i stiftet, og som allerede kendetegner præsterne. Derudover understreger adfærdskodekset, at ansvaret for at skride ind overfor potentielle brud på adfærdskodekset ikke kun påhviler den forurettede, men også andre, der måtte være vidner.
Præsten rolle
”Det er vigtigt for mig, at præster i Helsingør Stift ved hvilke rammer de har for deres arbejde. Som præst arbejder man blandt mennesker og man har en særlig rolle. Det skal være trygt for præsterne at tage deres ansvar på sig, samtidig med at alle parter ved hvilke retningslinjer der er gældende. Derfor har vi udarbejdet et adfærdskodeks, der skal tydeliggøre hvordan vi i Helsingør Stift arbejder og hvad der kendetegner præsternes virke,” siger biskop Peter Birch om det nye adfærdskodeks.
Peter Birch understreger, at der ikke er tale om en løftet pegefinger, da der har været forsvindende få sager, hvor præster har brudt forventningerne til god og fornuftig adfærd. Derimod er adfærdskodekset udtryk for almindelig sund fornuft, der tydeliggør de forventninger, der er til præstens professionelle etik, når mennesker søger præsten.
”Når vi indfører et adfærdskodeks, så er det for at øge gennemsigtigheden og for at præster, andre ansatte og sognebørn får helt klare retningslinjer for hvad man gør, hvis man bliver i tvivl om hvorvidt ens egen eller andres adfærd er okay,” siger Peter Birch.
Et kollektivt ansvar, men med tydeligt ledelsesansvar
Professor emerita Anette Borchorst, der har arbejdet indgående med ledelse og magt, samt forebyggelse og håndtering af krænkelser, er glad for at Helsingør Stift nu kommer med et adfærdskodeks for præster:
”Jeg synes det er helt afgørende, at man har lavet sådan et kodeks. Det er oplagt at man gør det ved stifterne, ligesom man gør det på andre arbejdspladser,” siger Anette Borchorst.
Det er ifølge Anette Borchorst helt centralt, at adfærdskodekset tydeliggør, at alle har et ansvar for at sikre tryghed, gennemskuelighed og korrekt sagsbehandling:
”Det er rigtig fint med en eksplicit politik og rutiner for hvad man gør. Og der lægger jeg specielt mærke til, at man også forpligter alle til at henvende sig, hvis de iagttager, at der er noget galt,” siger Anette Borchorst og fortsætter:
”Det svære i det her er, at det er meget vanskeligt for de krænkede selv at gøre noget. Så det er også godt, at adfærdskodekset er rettet mod beskyttelsen af de svageste. Selvom det her handler om præsterne, så har alle et ansvar for at henvende sig. Det er altså et kollektivt ansvar, samtidig med at ledelsesansvaret er tydeligt markeret.”
Også Præsteforeningen ser positivt på, at der udstikkes klare retningslinjer med det nye adfærdskodeks:
”I en tid, hvor klare grænser og gode omgangsformer er til debat, er det udtryk for rettidig omhu, at Helsingør Stift med dette kodeks forsøger at lave rammer alle kan være og arbejde i.
Det understøtter tryghed og retssikkerhed for både præster, medlemmer af menigheden og andre medarbejdere ved kirkerne i Helsingør Stift,” siger formand for Præsteforeningen Pernille Vigsø Bagge.
Ny lovgivning på vej
"L 50 Forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven" blev vedtaget ved 3. behandling d. 23. maj og står træder i kraft 1. juli 2023. Lovændringen indfører blandt andet et punkt 2 i straffelovens §220 med følgende ordlyd: »På tilsvarende vis straffes en religiøs leder, som groft misbruger et mellem den religiøse leder og et medlem af dennes menighed bestående afhængighedsforhold til at skaffe sig samleje med medlemmet.«