Kirkens lange lys
Biskop Henrik Wigh-Poulsen
Foto: Gorm Branderup
Jeg var forleden inviteret til at holde et oplæg på SOSU Østjylland. Det skulle handle om arbejdsmiljø og dårlige vittigheder. Oplægget inden mit handlede om de nye generationers indtog på arbejdsmarkedet. Så dagens tema drejede sig overordnet om, hvordan vi gamle tager imod de nye og forstår at inkludere dem fremfor at stå stejlt på, at det er os, der har opfundet snapsen til silden. Et vigtigt emne i de her år, hvor alle har så travlt med at stå på hvert deres og den gode stemning på arbejdspladsen nogle gange udfordres. Nogle gange også af dårlige vittigheder.
Under alle omstændigheder: Det var spændende at være med til. Jeg var glad for invitationen. Godt at tale med interesserede mennesker. Også udenfor en kirkelig sammenhæng. Jeg tror, at det er en erfaring, mange præster og menighedsråd gør sig i de her år. Man vil gerne høre, hvad vi har at byde ind med fra folkekirkeligt hold. Institutioner spørger efter præster. Forskellige lokale, kommunale, politiske fora lytter gerne til kirkelige stemmer og bidrag. Vi kaldes på!
Et privilegium og en udfordring er det, når vi skubbes ud af vores indforståede komfortzone, hvor vi ikke umiddelbart kan tage kirkerummet, dets traditioner og ord med os ind på gulvet foran en lyttende forsamling, vi ikke kender. Men det er nødvendigt, at vi kommer, når vi bliver budt ud. Vi lærer meget af det, som vi også kan bruge, når vi kommer tilbage til de vante omgivelser.
De vilde problemer i kirkens perspektiv
Samtidigt er det måske årsagen til, at vi bliver kaldt på: at vi hører hjemme i kirken, traditionen, og de gamle ord, vi bygger på. Måske der netop lyttes efter, fordi vi bringer vores gode forråd ud og i spil med udfordringerne, man sidder med i så mange andre sammenhænge rundt omkring på arbejdspladserne, institutionerne og i fællesskaberne.
I vores tid ser vi ikke så langt. Kriserne spærrer for udsynet. De vilde problemer tårner sig op omkring os. Vi mister så let overblik og fortaber os i, hvad medierne fortæller os er lige ved at gå galt. Men i kirken hersker det lange lys. Her, hvor de har samlet sig, måske i århundreder før os, hvor teksterne vi læser, salmerne vi synger, dragten præsten bærer, anlægges det store perspektiv. Vi ser sammen ud over døgnets og dødens grænser. Vi ser længere. Men kun for at se vores tid i øjnene. For hvad nyttede det alt sammen, hvis det ikke var tale til os i dag?
At kaste det lange lys ind i vores kortsynede tilværelse er vores kirkelige bidrag til dagens diskussioner og dagens problemer og dagens udfordringer. Det er vores kære opgave og privilegium, hvor, hvornår og hvordan vi så end gør det. Ikke mindst udenfor de vante sammenhænge. Jeg ved ikke, om det lykkedes mig på SOSU Østjylland; men så må jeg sandelig gøre det bedre næste gang, jeg bliver bedt ud uden for min komfortzone. Som jeg ved, at mange af jer allerede gør det.
Løfter blikket
Hvordan vi tager imod de nye generationer, og i det hele taget møder mennesker, der kommer til os fra forskellige sammenhænge, det er SÅ vigtigt. Vi må på vores folkekirkelige arbejdsplads aldrig lukke os om os selv, vores vaner, traditioner og dagsordner.
Det lange lys tilsiger os, at vi må spejle en anden orden. Grundlaget vores kirkelige arbejdsplads bygger på, handler om at løfte blikket fremfor at stirre ondt på hinanden. Men det kræver en indsats. Det kræver lydhørhed og ydmyghed og viljen til at gå i sig selv om nødvendigt. Men hold da op, hvor lærer man også meget af det.
Biskoppens nyhedsbrev for november måned 2024 kan også læses på stiftets hjemmeside her