Over hele landet tester kirker lige nu forskellige variationer af dåbsritualet som led i en folkelig høring. For familien Søndergaard Hansen er det vigtigt, at kirken bevarer et højtideligt udtryk og samtidig taler i et sprog, som alle forstår.
- Vil du døbes?
Så kort og præcist kunne det siges, da Karla Søndergaard Poulsen blev døbt 7. september iført sin hvide, strikkede dåbskjole.
Fire måneder gamle Karla Søndergaard Poulsen bemærkede næppe ændringen i ordlyden i det dåbsritual, som mange kender så godt. Men for sognepræst Karin Kristensen og for Karlas forældre virkede ordene uvante. Måske endda en smule kontante.
- Jeg synes, det er godt, at kirken fornyer sig, men lige den sætning virkede forkert. Den virkede unaturlig. Der manglede noget for at få sætningen til at lyde mere glidende, siger Karlas mor, Kristine Søndergaard Hansen.
Og der manglede da også tre ord, før tilspørgslen i dåbsritualet lød, som den plejer. Lige nu tester man nemlig tre mulige bud på nye – eller moderniserede - dåbsritualer i folkekirken som en del af dåbskommissionens høringsproces.
En af testkirkerne er Nørresundby Kirke, hvor Karla Søndergaard Poulsen blev døbt med nye sproglige formuleringer, ny bøn og ombytning af de to oprindelige bibellæsninger i ritualet.
- Jeg synes, det bliver en kontant formulering, når der blot bliver sagt ”Vil du døbes?” Jeg savner, at der tilføjes ”på denne tro”, for det er troen, der skal bære det menneske, der bliver døbt. Men nu prøver jeg det af – for det er jo det, vi skal. Vi skal teste, hvordan vi bedst formulerer et ritual, der måske kan bruges fremover, siger sognepræst Karin Kristensen, der har sagt ja til at afprøve de tre nye bud på dåbsritualet sammen med sine to præstekolleger i kirken.
Ritual må følge tiden
Dåbskommission blev nedsat af kirkeministeren i 2023 på opfordring fra landets biskopper. Siden har den været i gang med et omfattende arbejde for at undersøge, hvordan et eventuelt nyt ritual for dåb i folkekirken skal se ud.
I april 2025 udkom kommissionen med en midtvejsrapport, og nu er det intentionen, at forskellige mulige ritualer testes i virkeligheden – over hele landet. Alle kirker er indbudt til at teste ritualet, og mange er i gang.
- Jeg synes, det er vigtigt at arbejde med ritualet. Sproget udvikler sig, og derfor skal ritualet også gøre det. Selv små ændringer kan være med til at skabe den fornyelse, der er brug for. Vi skal sørge for, at ritualet ikke stivner, siger Karin Kristensen, der særligt afprøver det mest vidtrækkende af de tre modeller.
Jeg synes, det er vigtigt at arbejde med ritualet. Sproget udvikler sig, og derfor skal ritualet også gøre det. Selv små ændringer kan være med til at skabe den fornyelse, der er brug for.
Karin Kristensen, sognepræst i Nørresundby Kirke
I hvert enkelt af folkekirkens ti stifter er der udvalgt tre forskellige kirker, der har indvilliget i også at indgå et mere forpligtende forløb med blandt andet opfølgende interviews.
En af dem er således Nørresundby Kirke, hvor Karin Kristensen er glad for, at hun kan være med til at teste ritualet. Men det er ikke uden udfordringer.
- Jeg synes, det er svært at vænne mig til de nye ord og formuleringer. Når man vil forny et ritual, kommer der hurtigt flere ord til, og det kan opleves som om, at der skal meget teologi ind i ritualet. Det gør det svært at bevare kontakten og nærværet til menigheden. Så det er godt at prøve ritualet af og finde ud af, hvad der fungerer i praksis. Alt må stå sin prøve, siger Karin Kristensen, der er glad for at afprøve de små udskiftninger i ritualet, så der eksempelvis ikke siges ”her og hisset” i det dåbsritual, hun tester.
Artiklen fortsætter under billedet.
En svær balance
Ligesom Karin Kristensen, så er dåbsfamilien i Nørresundby splittet i deres forhold til et eventuelt nyt dåbsritual.
- Jeg synes, det er en god intention at forny dåbsritualet, så alle kan forstå, hvad der bliver sagt. For der er noget smukt i, at præsten fortæller om den betydning, som dåben har. Omvendt, så forstod jeg stadig ikke alle formuleringer, siger Rasmus Poulsen.
Han og Kristine Søndergaard Hansen er dog også enige om, at ordene ikke må blive så ”almindelige”, at det tager det højtidelige ud af dåbsritualet og gudstjenesten.
- Jeg kan godt lide, når det bliver lidt ”høj-i-hatten”. Det er med til at understrege den særlige stemning og det særlige øjeblik, siger Kristine Søndergaard Hansen, der fik datteren døbt, fordi de gerne ville tage del i traditionen.
- Det er en svær balance at finde. Oplevelsen i kirken skal være lidt storslået, så det kilder i maven, når koret synger. Omvendt, så sætter jeg også pris på, at ordene bliver sagt på en måde, så jeg faktisk forstår dem. Så er jeg mere tilbøjelig til at reflektere over de ord, mens jeg sidder i kirken, i stedet for at lade tankerne fare i andre retninger, tilføjer Rasmus Poulsen.
Ritualet testes frem til udgangen af 2025. I testkirkerne i Nørresundby, Sæby og Tømmerby og Lild sogne i Thisted Provsti i Aalborg Stift får man sideløbende besøg af en arbejdsgruppe under dåbskommissionen, der udfører interviews med både præster, menighedsrådsmedlemmer, kirkegængere og dåbsforældre.
Artiklen fortsætter under billedet.
