Som folkekirkens mellemleder foregår provstens arbejde i en vekselvirkning mellem det lokale og det fælleskirkelige arbejde. Og det har Christiane Gammeltoft-Hansen mange års gode erfaringer med.
- Jeg har i en årrække arbejdet som sognepræst og samtidig varetaget en række opgaver på et overordnet, tværgående plan, blandt andet som medlem af liturgiske arbejdsgrupper på nationalt plan, som uddannelseskonsulent for nye præster i stiftet og som formand for Korliv - folkekirkens kororganisation.
Behov for at styrke arbejdet på tværs af folkekirken
Efter Christiane Gammeltoft-Hansens mening bør vi i folkekirken kunne understøtte begge dele: løfte opgaver sammen gennem tværgående samarbejder og understøtte den lokale, solide menighedsforankring, som er kendetegnende for folkekirken.
Som formand for Korliv igennem syv år har hun iagttaget det frugtbare i samspillet mellem den lokale, selvstændige udfoldelse af korarbejdet og arbejdet på tværs af landet med at styrke folkekirkens korarbejde.
- Korene hører til lokalt, så det er der, det begynder, men samtidig er der opgaver som kun kan gennemføres i fællesskab. Fx har KORLIV styrket samarbejdet på tværs ved at danne et drengekornetværk, som en del af en indsats for at løse op for problemet med at færre og færre drenge og mænd synger i kor.
Hun fremhæver også stiftets udviklingsprojekt ”Ræk ud”, der arbejder med at mindske afstanden mellem folkekirken og de unge voksne/børnefamilier, som folkekirken ikke har kontakt med i dag. Ligesom hun peger på Folkekirken for Internationals som et eksempel på en indsats, der kræver flere kræfter og ressourcer end dem, de enkelte sogne kan løfte lokalt.
- Når der er mange, der har et andet sprog end dansk, og som derfor ikke har så let ved at finde en folkekirke at føle sig hjemme i, så må vi gå sammen om at løse den udfordring. Alle sogne skal ikke nødvendigvis tilbyde alting. Også af den grund giver det mening at se på de tværgående samarbejder.
Provsten har et ansvar for at styrke arbejdsmiljøet
I løbet af de seneste år er der kommet en større opmærksomhed på folkekirkens arbejdsmiljø. Her spiller provsterne en afgørende rolle.
- Provsten har åbenlyst et ansvar for at sikre et godt arbejdsmiljø for provstiets præster og så vidt muligt sikre, at de behov, der er, bliver dækket.
Hun fremhæver samtidig, at der med folkekirkens dobbelte ledelsesstruktur kan være behov for at se på, hvordan man bedst muligt får de to strenge til at spille sammen.
- Er der nogle områder, hvor vi kan gå ind og sammen være med til at styrke samarbejdet og det tværfaglige – fx mellem præster og organister?
Helt overvejende er provstens ledelsesopgave ifølge Christiane Gammeltoft-Hansen at indbyde til og sætte rammer for en samtale om at finde løsninger.
– At sætte rammerne for den samtale og åbne for fælles overvejelser er en grundlæggende ledelsesopgave. Det er grundlaget for at kunne træffe de bedste beslutninger.
Stejl læringskurve forude
Hvad bliver udfordrende i dit nye arbejde som provst?
- Sikkert meget. Jeg kommer til at have en meget stejl læringskurve. Selv om jeg efter mine mange år som præst kender folkekirken indgående, er det fra en ny vinkel og position, jeg nu skal fungere i den. Jeg kommer til at stå i helt nye opgaver, fx at vejlede menighedsråd i forbindelse med ansættelse af nye præster, vejlede i lovgivning og forholde mig til økonomien på det større plan.
Men jeg må sige, at jeg glæder mig til at lære nyt, og jeg glæder mig ikke mindst til at blive en del af livet i Vanløse-Valby Provsti. Finn Vejlgaard (red: afgående provst) efterlader sig et meget velfungerende provsti. Han har helt bogstaveligt været en provst, man kunne se op til. Nu får de så en provst på 160 cm. Men jeg vil trods den ringe højde forsøge at leve op til opgaven., siger Christiane Gammeltoft-Hansen.