
Ny organisering af Stiftsrådets udvalg i Roskilde Stift
På et møde den 7. maj 2025 besluttede Roskilde Stiftsråd en ny organisering af sine udvalg.
"Formålet er at styrke arbejdet med strategien "Kirke i vor tid – Sjælesorgens Kirke", fremme vidensdeling og sikre en bedre udnyttelse af ressourcer og kompetencer – på tværs af både udvalg og sognegrænser. Derudover skal reorganiseringen give udvalgene større mulighed for at fokusere på kommunikation og synliggørelse af de mange gode initiativer i stiftet", fortæller biskop Ulla Thorbjørn Hansen og fortsætter:
"Stiftsrådet vil gerne rette en stor tak til alle, der i de seneste år har ydet en værdifuld indsats i udvalgsarbejdet. En særlig tak går til de medlemmer, der nu træder ud af et udvalg som følge af den nye struktur – jeres arbejde har været med til at forme og styrke kirkelivet i Roskilde Stift".
De fem nye udvalg har nu fået til opgave at udarbejde et kommissorium for hvert udvalg frem mod august, med henblik på godkendelse på det kommende stiftsrådsmøde i september.
Se de nye udvalg på stiftets hjemmeside her og læs stiftes strategi "Kirke i vor tid - Sjælesorgens kirke" her.