I december 2025 overgår driften af Folkekirkens Lønservice (FLØS) til en ny kontrakt. Den nye kontrakt er indgået på baggrund af et gennemført EU-udbud i perioden 2023-2024. Kontrakten er indgået med den nuværende leverandør af FLØS, som er KMD A/S. Lønsystemet er derfor velkendt, da det er det nuværende lønsystem, der fortsætter.
Den nye kontrakt med KMD A/S om levering af lønservice til folkekirken rummer både nogle forbedrede og nogle nye funktionaliteter. Der er tale om funktionaliteter som hovedsagelig vil kunne anvendes af medarbejdere i løncentrene. Det drejer sig bl.a. om afregning af tjenestemandspensionsbidrag og inkorporering af bolig- og varmebidrag i ansættelsesbeviser for præster. De nye funktionaliteter er udviklet og implementeret i 2025.
Projektets styregruppeformand, Elisabeth Aggerbeck, der er stiftskontorchef i Ribe, siger følgende om den nye kontrakt.
“Med den nye kontrakt har det været muligt at udjævne nogle af de knaster, som der er i dagligdagen for medarbejderne i løncentrene, når de arbejder i lønsystemet, og det er jeg rigtig glad for”.
Fællesfondsløncentret (FLC) vil i løbet af november invitere til webinar for ansættelsesmyndigheder om ny funktionalitet, hvor også de opdaterede vejledninger om ny funktionalitet introduceres.
Med den nye kontrakt er er der bl.a. også mulighed for, at menighedsråd kan ibrugtage apps til registrering af medarbejderes fravær og kørsel i 2026, og arbejdsgivere kan godkende variable løndele og fravær via app. Det vil sige, at den nuværende administration vil kunne minimeres, herunder brugen af timesedler. Det er tilsvarende funktionalitet, som har været anvendt for præster siden 2020.
Stifternes Løncenter for Menighedsråd (SLM) vil orientere nærmere om ibrugtagning af apps i løncentrets nyhedsmail i efteråret.
Projektet ”FLØS EU-udbud og implementering” afsluttes og overgår til drift medio marts 2026
