Hvordan tager vi imod mennesker med international baggrund i kirken? Hvad bør det enkelte sogn gøre for at komme i gang med arbejdet? Det var nogle af de centrale spørgsmål til ”Inspirationsdag for folkekirken for Internationale”, som samlede godt 50 deltagere til en hel dag med oplæg og workshop i Eliaskirken i København.
Hver sjette borger i Danmark har udenlandsk baggrund – nemlig 16 procent. Og i København er tallet endnu højere – cirka 27 procent. Så der er al mulig grund til at diskutere og lære af hinanden, når det handler om, hvad det vil sige at være kirke for hele folket.
FFI – Folkekirken for Internationals i København – havde sammen med Roskilde og Helsingør Stift arrangeret dagen med fokus på teologi, praksis og inspiration for kirkens arbejde med internationale. Programmet bød fx på erfaringer fra frikirker og den katolske kirke i Danmark – og helt konkrete workshops om, hvordan man fx laver babysalmesang på engelsk.
Vær nysgerrige
Berit Weigand Berg fra Kirkefondet satte fokus på, hvilke forestillinger vi har om, hvad det vil sige at være folkekirke i dag – og hvad vi egentlig ved om de internationales ønsker til kirken. Vores egne – danskernes – årsager til at være medlem af folkekirken er mangeartede viser blandt andet FUV’s befolkningsundersøgelser. Det kan fx både et mix af, at vores forældre fik os døbt, støtte til de kulturhistoriske bygninger og kirkens sociale arbejde.
Når det handler om internationals, tror vi derimod nemt, at de er interesserede i kirken, fordi de har en stærk personlig tro. Men der kan også være flere grunde, der har stor betydning. Det kan være et ønske om et fællesskab med danskere, det kan være nysgerrighed på danske traditioner, og det kan være båret af børnene, som man gerne vil integrere.
Med andre ord er det lige så varierede årsager som danskere – og derfor lød opfordringen fra Berit Weigand Berg:
”Når I møder mennesker med udenlandsk baggrund i kirken, så spørg dem hvorfor de er kommet. Og vær opmærksom på at vores forståelse af, hvad det er at være kristen, er meget anderledes end i andre lande. Vi opfatter os ikke som specielt kristne, men vi har en meget høj medlemsprocent og meget tydelige kristne højtider som julen og påsken.”
Lær af andres erfaringer
Det er vigtigt at have i baghovedet, når man ønsker at åbne sin lokale kirke for flere internationale. Der kan være mennesker, som synes der er for lidt bibel i folkekirken. Der kan også være mennesker, der er tiltrukket af den brede folkekirkelige tilgang. Eller som er utrygge ved kirken, fordi de kommer fra lande, hvor kirker har været en del af den undertryggende magt.
Når man gerne vil udvikle sin kirke til også at nå en så svær og sammensat målgruppe, så skal man ikke nødvendigvis være pionér og starte helt forfra, mente Berit Weigand Berg. Det er mere realistisk og giver bedre resultater at fokusere på udviklingsmuligheder, der allerede er i gang i kirken.
”Gør noget, som andre har gjort før. Ring til mennesker, der har erfaringer og brug de penge, mennesker og lokaler, som I allerede har.” Det kan fx være at lave babysamlesang på engelsk.
Og hvis man tager rollen som pionér, og gør noget, som ingen har gjort før, så tænk ud af boksen, husk at det tager tid at komme i gang. Og husk, at man vil møde både op – og nedture undervejs. For sådan er det at skabe nyt.