Når du logger på: Nye rutiner på vej

En person sidder ved en laptop på et skrivebord. Personens hånd hvilker på keyboardet. Ved siden af ligger kuglepenne og en kop kaffe.
Alle med adgang til Kirkenettet skal fremover logge på med flerfaktor-autentificering. Den ny log-in-rutine bliver først introduceret i Københavns Stift den 29. januar. 

Alle præster og kirkefunktionærer i Københavns Stift skal fra 29. januar logge på Kirkenettet med såkaldt flerfaktor-autentificering.

Det betyder, at man udover brugernavn og adgangskode også skal bekræfte sin identitet på anden vis – gennem en app på telefonen. Formålet er at styrke sikkerheden omkring it-systemet.

Udrulningen af flerfaktor-autentificering sker ved at alle modtager en adviseringsmail med links til vejledninger og beskrivelse af, hvordan flerfaktor sættes op. Deadline for opsætning af flerfaktor fremgår tydeligt af mailen, ligesom der vil være mulighed for at deltage i webinarer om opsætningen.

It-support er klar til at hjælpe undervejs i processen også efter udrulning, hvis man ikke har fået sat flerfaktor op.

Udrulningen vil finde sted i alle stifter med start i Københavns Stift.