Kursus i Rønne Sognegård for præster, kirke- og kulturmedarbejdere, musikpædagoger, organister og andre kirkelige undervisere om, hvordan Hannah Arendt kan inspirere til den kirkelige undervisning.

Den tyskfødte, jødisk-amerikanske filosof Hannah Arendts tanker giver inspiration til en forståelse af skolen som frirum og dannelsessted. Her skal eleverne ikke lære at tænke i takt, men får derimod mulighed for at tage på besøg i ”den andens” perspektiv og gennem refleksion at ”optø” gamle ord og begreber, så de giver mening i dag.
Kurset vil lægge spor ud til hvordan bl.a. Arendts dannelsestanker kan ”oversættes” til konfirmandstuen og inspirere til didaktiske metoder og undervisningsideer.
Kurset vil både bestå af et fagligt oplæg og en workshop, hvor deltagerne får mulighed for at afprøve, tænke med og selv videreudvikle konkrete ideer og forløb.
Deltagere: præster, kirke- og kulturmedarbejdere, musikpædagoger, organister og andre kirkelige undervisere. Alle præster på Bornholm forventes at deltage i kurset.
Afbud meldes til: provstisekretær Lena Maria Pedersen lmp@km.dk.
Tilmelding af andre kirkeligt ansatte eller frivillige: lmp@km.dk
Kursussted: Rønne Sognegård, Nord.
Det er gratis at deltage, og der vil være kaffe/te, brød og en frokostsandwich.
Kurset arrangeres af Folkekirken Uddannelses- og Videnscenter i samarbejde med de religionspædagogiske stiftsudvalg og stiftskonsulenterne.
Kurset varetages af Johanne Langkær Fårup, sognepræst, MA og underviser i kateketik på FUV Vartov.
Annette Molin Brautsch, religionspædagogisk konsulent i Københavns Stift, deltager ligeledes på dagen.
Dannelse i konfirmandstuen
FUV Stiftskursus
Københavns Stift - BORNHOLM
Dato 9. april kl. 9.30-13