Nyt fra det religionspædagogiske udvalg: Kursusdag om inklusion

Arbejder du med minikonfirmander, konfirmander eller børnekor? Som kirke vil vi gerne skabe et åbent fællesskab for alle, men det kræver også pædagogiske indsigter og værktøjer at kunne det. Det vil denne kursusdag hjælpe med - til gavn for både det enkelte barn, hele holdet og dig som underviser.

Inklusion – hvordan undgår vi, det bliver til eksklusion?

Vi møder alle børn, der er på forskellig vis har svært ved at fungere på hold. Måske har de svært ved at sidde stille, snakker meget eller lukker sig inde i sig selv eller går væk fra fællesskabet i afmagt.

Vi kender det både fra minikonfirmander, konfirmander eller i børnekoret. På denne kursusdag vil vi arbejde med, hvordan man bedst muligt inkludere disse børn, til gavn for både det enkelte barn, hele holdet og én selv som underviser.

Som kirke vil vi gerne skabe et åbent fællesskab for alle, men det kræver også pædagogiske indsigter og værktøjer at kunne det. Det vil kursusdagen hjælpe med.

Derfor har vi inviteret Lene Tanggaard Pedersen, professor i pædagogisk psykologi på Aalborg Universitet,  til at holde et oplæg om inklusion.

Bagefter vil der være fire små oplæg om gode greb til, hvordan man møder de udfordringer, inklusionen stiller os overfor som undervisere og formidlere.

Dagens program:

Kl. 9.30 Kaffe og rundstykker

Kl. 10.00 Oplæg Lene Tanggaard Pedersen

Kl. 12.00 Frokost

Kl. 12.30 To indlæg

Kl. 13.45 Opsamling

Kl. 14.00 To indlæg

Kl. 15.45 Hvordan kommer vi videre herfra?

Kl. 15.00 Tak for i dag.

Kursusledere:
Kathrine Staghøj Liisberg og Rikke Bay, Religionspædagogisk Udvalg Aalborg Stift.

Sted: Hjørring Sognegård Torvet 4, 9800 Hjørring

Parkering: Der er parkeringsmulighed ved sognegården.

Tilmelding: Senest d. 6. oktober til Anna Margrethe Saxild på mail: amsa@km.dk