
Aalborg Stift inviterer til konsulentrunde tirsdag den 17. marts 2026 og onsdag den 18. marts 2026. På konsulentrunden har I mulighed for at drøfte byggeprojekter med stiftets konsulenter, inden I går i gang med detailplanlægning.
På møderne under konsulentrunden kan igangværende samt nye projekter vedrørende kirke og kirkegård samt bygninger i tilknytning hertil drøftes. Vi træffer ingen afgørelser på møderne, men der gives råd og vejledning, så I kan arbejde videre med jeres projekter.
Til konsulentrunder deltager altid den kgl. bygningsinspektør og Nationalmuseet. Den kgl. bygningsinspektør og Nationalmuseet deltager uden omkostninger for menighedsrådet. Andre konsulenter såsom kirkegårdskonsulenten og varme-, klima- og energikonsulenten deltager, når det er relevant, og deres deltagelse skal menighedsrådet betale for.
Hvis I ønsker at deltage i konsulentrunden tirsdag den 17. marts 2025 og onsdag den 18. marts 2026, skal I tilmelde jer via Microsoft Forms her.
Sidste frist for tilmelding er onsdag den 18. februar 2026.
Vi gør alt, hvad vi kan for at tilrettelægge konsulentrunden således, at alle de menighedsråd, som måtte tilmelde sig, også får plads på runden. Dog kan det ske, at der ikke er plads til alle menighedsråd på denne runde eller geografiske forhold gør, at nogle menighedsråd må vente til næste konsulentrunde.
I vil modtage besked den senest den 27. februar 2026 om, hvorvidt I har fået plads på konsulentrunden.
Hvis I ikke har mulighed for at deltage på en af de angivne datoer, vil der blive afholdt konsulentrunder igen den 10. og 11. juni 2026, og invitationen til disse udsendes sidst i april.
Hvis I har spørgsmål til ovenstående, er I velkomne til at kontakte Stiftsadministrationen på telefon 98 18 80 88 eller via mail til kmaal@km.dk.
Vi ser frem til at besøge jer og høre om jeres projekter.
Med venlig hilsen
Aalborg Stift