København: Kursus for nyansatte i folkekirken

Torsdag 22. maj 2025 er der obligatorisk introkursus for nyansatte i folkekirken i Københavns Stift. På kurset deltager også nyansatte i Helsingør Stift.

Den danske folkekirke er et særligt sted, der danner rammen om både kirkelige handlinger, kulturliv og frivilligt arbejde. Samtidig er folkekirken også en professionel arbejdsplads for tusindvis af ansatte inden for mange faggrupper. 

Formålet med introkurset er at give nyansatte en god og fælles forståelse for folkekirken som helhed.

Kurset er obligatorisk for alle, der efter den 1. maj 2024 er blevet ansat første gang i en stilling i folkekirken med en ugentlig arbejdstid på mere end 8 timer.

Tilmelding
Det er menighedsrådet, der tilmelder de ansatte. 
Tilmelding senest tirsdag den 29. april 2025.
Tilmelding kan ske her

Program
Kurset afholdes torsdag 22. maj 8.30 til 16.45
Læs program for introkurset her

Bemærk, at pladserne på introkurserne bliver booket forholdsvis hurtigt.