
Til præster i Lolland-Falsters Stift
Kom til foredrag om Nikænum den 4. juni 2025 kl. 11.00-13.00
Kirkemødet i Nikæa i 325 er intet mindre end den mest betydningsfulde enkeltstående kirkelige begivenhed i hele den kristne historie. Det var nemlig her, en række biskopper mødtes for sammen at trække hovedlinjerne i den kristne tro op. Et fundament, som stadigvæk står, og som i 2025 fejrer sit 1700-års jubilæum verden over. Kom og hør mere d.nn, hvor Emil Hilton Saggau, generalsekretær i Danske Kirkers Råd og dr.theol, vil ridse kirkemødets forhistorie, tekster og betydning for os i dag op.
Saggau er forfatter til bogen, Kirkemødet i Nikæa, der indeholder den første samlede danske oversættelse af de nikænske tekster og er forsynet med en introduktion til og kontekstualisering af mødet baseret på de historiske kilder.