Kære kollega - uanset om du er præst, kirke- kulturmedarbejder, musiker, frivillig osv.
Hvordan rækker vi som folkekirke ud til de mange engelsktalende, der bor i Danmark – og hvordan kan vi sammen finde nye veje, uden at miste vores egen tradition?
Det spørgsmål samler vi os om på Inspirationsdag for Folkekirken for internationale, som finder sted:
📅 23. oktober 2025
📍 Eliaskirken, Vesterbrogade 49, København
🕘 Kl. 09.30 – 17.30
Dagen er åben for alle interesserede uanset stift.
Dagen byder på oplæg, workshops og samtaler med både folkekirkelige og økumeniske perspektiver:
- Hvorfor er der behov for gudstjenester og fællesskaber på engelsk?
- Hvad kan vi lære af frikirker og den katolske kirke?
- Hvordan ser en engelsk folkekirkelig gudstjeneste ud?
- Hvordan kan vi nå ud til nye grupper gennem musik, fællesskaber og kommunikation?
Der bliver også tid til gode samtaler over en fælles frokost og mulighed for at skabe nye netværk på tværs af stifter.
👉 Tilmelding sker ved at skrive til: mabf@km.dk
Se det fulde program for dagen.
Vi håber meget, at du – og evt. andre fra dit sogn eller stift – har lyst til at være med til en dag med teologi, praksis og inspiration til folkekirkens arbejde med internationale.
Med venlig hilsen
Lucas Skræddergaard
På vegne af arrangørerne
Københavns Stift, Roskilde Stift, Helsingør Stift og Folkekirkens Migrantsamarbejde