Indbydelse til PEU Kursus i Fyens Stift 2025

Tirsdag d.16 september 2025 Stige Sognegård Skippervej 11 B 5270 Odense N.

Igen i år afholder vi Personregistrering Efteruddannelseskursus - PEU-kursus – for provster, kbf.-præster og kordegne. I år afholdes kurserne i september og oktober måned.

Vores erfaring og jeres evalueringer fra tidligere kurser har givet os anledning til at gentænke konceptet, da vi må konstatere, at der er meget stor forskel i kendskabet til regler og praksis vedr. personregistrering hos præster og kordegne. Nogle har syntes, at kurserne var på alt for højt niveau, mens andre har tilkendegivet, at de ikke fik noget nyt ud af kurset, da de vidste det hele i forvejen.

Derfor har vi i år valgt at tilbyde to forskellige kurser pr. stift – så vi kan målrette undervisningen bedre til henholdsvis kbf.-præster, der har kordegn og derfor ikke selv arbejder med personregistrering, og kbf.-præster, kordegne/præstesekretærer, der har personregistrering som arbejdsområde. Dermed vil vi gøre vores for, at alle får et godt udbytte af kurset.

I hvert stift vil der derfor blive afholdt et kursus om formiddagen kl. 9-12 primært for kbf.-præster, der har kordegn/præstesekretær og et kursus om eftermiddagen kl. 13-16 primært for kordegne/præstesekretærer og de kbf.-præster, der IKKE har kordegn/præstesekretær, men selv varetager personregistreringen i pastoratet.

Kordegn/præstesekretær er velkommen til, hvis der er plads på formiddagens kursus, at deltage sammen med sin kbf.-præst og omvendt.

Det overordnede formål med PEU-kurserne er stadigvæk at sikre en høj kvalitet i personregistreringen, understøtte cyber- og informationssikkerheden og styrke samarbejdet mellem kbf-præst og kordegn, og kurset har opbakning fra biskopper, provste – og præsteforeninger. Der bliver derfor lagt vægt på, at kbf.-præster og provster deltager i kurserne.

Hvis du ikke har mulighed for at deltage i kurset denne dag, skal du kontakte dit [provsti/stift], der vil kunne oplyse dig om andre mulige kursusdage i andre stifter. Tilmelding til kurset er nødvendig og skal ske til [navn og kontaktoplysninger] senest d. 1. juli 2025

tilmeld dig her

Det er ikke nødvendigt at medbringe en PC.

Materialet, der bliver anvendt på kurset, bliver lagt på FIN (Folkekirkes Intranet) efter endt kursusrække (sidste kursusdag er 8. oktober 2025).

Med venlig hilsen

Personregistrering

By, Land og Kirkeministeriet