med organist og komponist Christian Præstholm onsdag d. 30. oktober kl. 9-12 i Sortebrødre Kirke, Viborg.
Christian Præstholm, organist og komponist, er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium. Organist ved Sct. Mortens Kirke i Randers og mangeårig lærer i orgel og musikteori ved Det Jyske Musikkonservatorium. Som komponist har Christian Præstholm skrevet værker for kor, orgel, diverse solister, kammerensembler og orkestre samt salmemelodier, ofte på bestilling. Mest spillet er måske hans ca. 350 orgelkoraler over salmer fra Den danske Salmebog.
Han skriver om kurset:
”Hvad gør man søndag morgen, hvis man til sin skræk opdager, at man har glemt alle sine nedskrevne salmeforspil derhjemme på klaveret? For mange kan improvisation føles diffust, fordi man har en tom nodepult stående foran sig, mens man ved spil efter noder ofte godt ved hvordan, og hvad man skal øve sig på. På kurset vil jeg introducere en række enkle byggesten og formtyper samt konkrete øvelser, hvor man også i spil uden noder ved præcis, hvad det er, man skal øve sig på, og hvor man vil kunne mærke, at man bliver dygtigere.”
Tilmelding SENEST den 23. oktober til organist og medlem af Gudstjenesteudvalget i Viborg Stift, Thomas Olesen, på mail@thomas-olesen.dk eller tlf.: 4015 8280. Det er gratis at deltage.
Oplys navn og organistuddannelse og ansættelsesforhold/kirke(r). Der er plads til max. 20 deltagere på kurset, så det er først til mølle princippet.
Der serveres kaffe ved ankomst og en sandwich til frokost efter kurset. Husk at oplyse om evt. kost-krav (vegetar, allergier mv.) ved tilmeldingen.