
Vi elsker vores årsmagasin i Viborg Stift – og vi er stolte af at dele det med alle jer, der hver dag er med til at skabe en levende folkekirke i Midt- og Vestjylland.
Hvert år gør vi os umage for, at magasinet lander de rigtige steder og bliver til glæde og inspiration for dem, der læser det. For vi vil gerne dele magasinet bredt ud – men vi vil også gerne undgå unødigt spild og magasiner, der ender i papirkurven.
Derfor har vi brug for jeres hjælp:
Hvor mange magasiner skal vi sende til jeres kirke i efteråret?
Fra år til år kan der ske ændringer i både menighedsråd, medarbejderstab og leveringsadresser. Derfor opdaterer vi hvert år vores oplysninger, så vi kan sende det rette antal til det rette sted.
Er du ansvarlig for uddelingen af årsmagasinet i jeres kirke? Så håber vi, du vil bruge et enkelt minut på at opdatere jeres oplysninger.
Hvis jeres kirke har et bemandet kirkekontor, må du meget gerne angive den adresse frem for en privatadresse.
Tusind tak for hjælpen!