Det var noget af et scoop, at stiftskonferencen 'Et hav af himmeltoner' bød på gæsteforelæsning af den tyske sociolog Hartmut Rosa fredag den 13. september. Stiftskonferencen på Københavns Universitet bød over to dage på et varierende program bestående af talks, foredrag og koncerter, som beskæftigede sig med musikalitetens betydning for teologi, kunst og eksistens.
Hartmut Rosa var første navn på stiftskonferencens anden dag, hvor han udfoldede sin accelerations- og resonansteori med den til lejligheden særlige vinkel: heavy metal.
Det gjorde han med stort overskud og nærvær i et auditorium, hvortil billetterne var blevet revet væk, og hvortil folk til det sidste forsøgte at komme på en venteliste til eventuelle sidste-øjebliks-afbud.
Vær lydhør
At lytte er en måde at være i verden på, hævder Hartmut Rosa. At være lydhør. Over for andre. Over for sine omgivelser. Og i en tid, hvor stort set alle, der bevæger sig igennem det offentlige rum, har afgrænset fra rummet og rummets lyde med høretelefoner over ørerne, så kunne en pointe være at tage hovedtelefonerne af og lægge et øre til verden og lydene i den. Lægge mærke og øre til den verden, som man lever i. I en tid, hvor også den politiske debat synes at polariseres, kan høretabet være en potentiel katastrofe, også eksistentielt, hvis den enkelte – i sin egen afgrænsen sig fra verden og sine medmennesker – kommer til at marginalisere sig selv. Vær lydhør, kunne være en pointe.
Musik kan redde liv
Dr. Rosa viste også i en hurtig lystvandring igennem band-navne og album-titler, at heavy-genren har et eksistentielt bid med sine sammensatte navne som fx Judas Priest, Black Sabbath, Black Angel, hvor mørke og lys sættes ved siden af hinden. Rosa fremlagde den tese, at genren mere end nogen anden tog spørgsmålet om menneskelig eksistens alvorligt, idet det konstant tog spørgsmålet op, om vi var individer i et koldt, måske ligefrem fjendtligt univers, eller om der ved foden af vores eksistens eksisterede, hvad der kunne være et svarforhold (Løgstrup). Han mente ikke, at heavy-genren indfører en pseudo-teologi, men spænder rummet ud imellem yderpunkterne lys og mørke. Og han henviste til en undersøgelse, hvor en større del af de adspurgte havde svaret, at musikken havde reddet deres liv. Musikken kan være et frirum, hvori man kan spejle sin eksistentielle tvivl, sin udspændthed imellem et totalt mørke og noget lysfuldt.
Hartmut Rosa viste desuden, at dele af heavy-musikken dybest set harmonisk er ganske simpel med rene dur-, mol- og power-akkorder, som trækker på ældre og kirkemusiske traditioner.
Deltagerne var begejstrede og agerede, som om de havde fået besøg af en verdensstjerne. Og det fornemme besøg gav ikke mindre lyst til at læse den nyligt udkomne bog: Når monstre brøler og engle synger.
TAK til arrangørerne, for hvem det lykkedes at få Rosa til Københavns Universitet. Noget af et scoop!
Stiftskonference om musikalitet
Konferencen ’Et hav af himmeltoner’ kredsede om musikalitet, musik og tro og hvordan man kan forløse forkyndelsen.
Julie Damlund holdt åbningsforedraget om det muligt forkyndende og forførende i musikken. Seniorforsker Lea Wierød holdt oplæg om den skamfulde lede ved fællessang.
Audur Ava Olafsdottir fortalte om sit forfatterskab og det fortabte menneskes mulighed for at genfinde sin plads i sprogets musikalitet, for blot at nævne nogle af de øvrige dele af programmet til årets stiftskonference på Københavns Universitet.
Stiftskonferencen er arrangeret af Center for Kirkeforskning, Det Teologiske Fakultet, KU, i samarbejde med Fyens Stift, Helsingør Stift, Københavns Stift, Roskilde Stift og Lolland-Falsters Stift.
Se det fulde program for konferencen her: Et Hav af Himmeltoner - Musikalitet i Teologi, Liturgi og Kunst – Københavns Universitet