Gratis adgang til fonde.dk

Du kan få gratis adgang til Danmarks største fondsdatabase, fonde.dk, hvis du sidder i et menighedsråd eller stiftsudvalg i Haderslev Stift. 

Har du et støtteværdigt projekt til glæde og gavn for menigheden i dit lokale sogn, men mangler ekstern finansiering for at realisere projektet? Og har du brug for et afgrænset overblik over, hvilke støttemuligheder, der er relevante for dit projekt? 

Det kan du få hos fonde.dk, som er en opdateret database med over 15.000 fonde, puljer og legater. Her kan du finde fonde, der matcher din kirkes projekt, hvad enten det er med udgangspunkt i diakoni, kirkekunst, musik eller kalkmalerier.

Stiftsrådet har tegnet et abonnement hos fonde.dk, som du har adgang til, hvis du sidder i et menighedsråd eller et stiftsudvalg i Haderslev Stift. 

Fonde.dk er et online værktøj, der støtter arbejdet med fundraising i offentlige og private virksomheder. Siden indeholder bl.a. en database, hvorfra det er muligt at screene mulige fonde, puljer, legater og andre tilskudsprogrammer i Danmark, EU, Norden og øvrige lande. 

Her finder du også et e-bibliotek med podcasts, skabeloner, rapporter, udgivelser og artikler om fundraising, samt bevillingsnyheder, der alt sammen kan være med til at understøtte dit arbejde med at søge eksterne midler til at finansiere dit projekt. 

Kontakt stiftets kommunikationskonsulent på lek@km.dk for at blive oprettet.