
Til alle menighedsråd i Lolland-Falsters Stift,
I inviteres hermed til at deltage i forårets konsulentrunde onsdag den 14. maj 2025.
Ved konsulentrunden har menighedsrådene mulighed for at forelægge kommende/påtænkte projekter for konsulenterne, som vil komme med deres umiddelbare vurdering. Der bliver ikke truffet nogle afgørelser og såfremt menighedsrådet ønsker projektet realiseret, skal der stadig sendes en ansøgning via provstiudvalget til Stiftsøvrigheden.
De deltagende konsulenter vil være Nationalmuseet, den kongelige bygningsinspektør samt varme-, energi- og klimakonsulenten og kirkegårdskonsulenten, hvis der er sager vedr. deres fagområde.
Der vil blive afsat ca. 30 min til hvert besøg.
Fra Stiftsøvrigheden deltager stiftskontorchef Lene Møller Krabbesmark og chefkonsulent Trine Frydkjær Paulsen.
Ansøgningen skal sendes til lfstift@km.dk med kopi til provstiudvalget samt indeholde en kort beskrivelse af det/de projekter, som menighedsrådet ønsker at drøfte. Ansøgningen bedes tillige indeholde navn og nummer på en kontaktperson, som vi kan ringe til, hvis vi bliver væsentligt forsinket eller lignende.
Tilmeldingsfristen er den tirsdag den 22. april 2025.
Dagen planlægges, så vi kan nå flest mulige af de tilmeldte menighedsråd, men det kan blive nødvendigt at udsætte nogle besøg, hvis der kommer mange tilmeldinger. Efter udløbet af fristen vil de tilmeldte menighedsråd få nærmere besked omkring tidspunkt.