2023 – Historien genbesøger os
Vi lever i usikre tider præget af krig og konflikter. Efter mange årtiers relativ stabilitet er det en mere urolig tid, vi ser ind, og det gælder også for kirkerne. Det har en stor betydning, hvordan kirker agerer i kritiske tider og i verdens brændpunkter, både her og nu og med eftertidens virkning.
I 2023 var vi vidner til, at armeniere blev angrebet under en aserbajdsjansk militæroperation. 100.000 kristne armeniere var i en svær humanitær situation og blev til sidst fordrevet fra Nagorno-Karabakh. Det vækker mindelser om det armenske folkedrab i 1915, som var et angreb på det armenske folk såvel som den armenske kultur med ødelæggelser af kirker og klostre til følge. Under det armenske folkedrab var to kirkeligt aktive danske kvinder til stede og ydede en stor diakonal indsats i Armenien, nemlig Karen Jeppe og Maria Jakobsen. De har en stor plads i armeniernes hjerter i dag. Tilsvarende har danske kirker gennem mange år fulgt Armenien tæt og i 2023 samlet ind og udvist solidaritet med armenierne.
I Ukraine hærger den russiske angrebskrig fortsat, og det viser nødvendigheden af en fortsat støtte til den ukrainske frihedskamp og en kirkelig omsorg for de herboende ukrainske flygtninge. Den opgave har vi forsøgt at løfte gennem en særlige folkekirkelig Ukraine-indsats. Sogne og menigheder har gjort en stor indsats for at tilbyde et åndehul og et fællesskab til de hårdt prøvede ukrainere. Det mellemkirkelige Råd har i et brev henvendt til Den russisk-ortodokse kirkes overhoved Kirill i utvetydige vendinger opfordret ham til at tage afstand fra krigen i Ukraine.
Samtidig har MKR det seneste år styrket relationen markant til den selvstændige ortodokse kirke i Ukraine, dels ved at anerkende at den ukrainske kirke eksisterer i sin egen ret frigjort fra den russisk-ortodokse kirke og dels ved at gøre det muligt for herboende ukrainere at få øget kirkelig betjening fra deres hjemkirke. Den tætte relation mellem folkekirken og den ukrainske kirke kom til udtryk ved et folkekirkeligt delegationsbesøg til ukrainske kirkeledere i Kyiv i juni, som banede vej for et fælles nordisk møde i december mellem de nordiske folkekirkers ledende biskopper og den ukrainsk-ortodokse kirkes overhoved og biskoppen for den tyske lutherske kirke i Ukraine. Mødet udtrykte de bånd der, på grund af krigens omstændigheder, er vokset frem mellem de ortodokse og lutherske kirker i Norden og Ukraine og som også vil præge det fremtidige økumeniske klima.
I den vedvarende konflikt mellem Israel og Palæstina, hvor den rædselsvækkende krig mellem Israel og Hamas er den seneste eskalation, lever kirkerne under ekstremt svære vilkår. Allerede i påsken 2023 skrev Det mellemkirkelige Råd en kronik, hvori vi advarede om de forværrede vilkår for kristne i Det Hellige Land. Kristne blev chikaneret og angrebet i Jerusalem, og kirkegården på Oliebjerget blev skændet. Under den nuværende krig er det kun blevet meget værre. Det gælder også for den lutherske kirke i Jerusalem og på Vestbredden, eller for baptister og ortodokse, som har måttet se deres kirker i Gaza blive ødelagte. Krigen martrer også Augusta Victoria hospitalet i Østjerusalem, som drives af Det lutherske Verdensforbund og yder bl.a. kræft- og dialysebehandling til palæstinensiske patienter.
Med andre ord, den mellemkirkelige opgave med at støtte kirker i konfliktzoner er bestemt ikke blevet mindre vigtig eller nødvendig. Tværtimod kalder tiden på at stå fast på en støtte til vores trængte broder- og søsterkirker.