En række korte videoer giver dig ideer til, hvordan du kan skrue gudstjenesten eller andre kirkelige handlinger lidt anderledes sammen – let og enkelt.

Inspirationsvideoerne spænder bredt. De handler om alt fra ad hoc-kor til kreativ kirke i børnehøjde og jordpåkastelse med hænderne.
I en helt ny digital værktøjskasse kan du finde inspiration til, hvordan I bringer fornyelse ind i gudstjenesten og andre kirkelige handlinger uden stort besvær.
Bag projektet står stiftets gudstjenesteudvalg med stiftspræst Thomas Felter i spidsen. Tips og tricks er hentet hos kirker i Viborg Stift, der tør gå nye veje.
Læs mere om værktøjskassen og find inspiration på viborgstift.dk.