Det nye menighedsråd kan konstitueres fra den 2. december på Kirkeportalen

Det er tid til, at det nye menighedsråd skal konstituere sig. Efter det konstituerende møde skal konstitueringen registreres på Kirkeportalen. Dette kan gøres fra den 2. december. 

Det først valgte menighedsrådsmedlem har til opgave at indkalde det nye råd til det konstituerende møde. Det først valgte menighedsrådsmedlem modtager den 21. november via Digital Post en liste over medlemmer i det nye menighedsråd med henblik på indkaldelse til det konstituerende møde.

Konstituering på Kirkeportalen

Efter det konstituerende møde er afholdt i det nye menighedsråd, skal konstitueringen registreres på Kirkeportalen. Dette kan gøres fra den 2. december. Konstitueringen på Kirkeportalen sikrer, at de nye menighedsrådsmedlemmer får de rigtige adgange og værktøjer til det forestående arbejde i menighedsrådet.

Det først valgte medlem og andre med adgang til Kirkeportalen kan fra den 2. december logge ind med MitID og tildele de konstituerede roller under ’Konstituering’. Læs mere om hvordan konstituering foretages på Kirkeportalen her.

Licens til Kirkeportalen

Udover roller kan medlemmerne få tildeles licenser under ’Brugere og rettigheder’ på Kirkeportalen. Licensen giver adgang til den lukkede del af Folkekirkens IntraNet herunder Kirkeportalen og menighedsrådets postkasse. Læs mere om tildeling af roller og licenser for menighedsrådet her.

Hvis du har yderligere spørgsmål, kan du kontakte vores support på telefon 7020 2535 eller oprette en sag her eller læse mere på IT-supportforum.