I Københavns Stiftsråd fortsætter arbejdet med at finde ud af, hvordan kirkeudvikling på tværs af stiftet bedst kan organiseres. På et nyt fællesmøde med provster og PU-formænd den 22. april skal der fokus på den demokratiske forankring.
Af Ulla Haahr
Hver gang der skal laves et fælles projekt, der kræver finansiering på tværs af sogne og provstier, går en lang proces i gang: Der skal nedsættes en bestyrelse med repræsentanter fra menighedsråd eller provstiudvalg, der skal udarbejdes vedtægter, og disse skal godkendes i Kirkeministeriet.
I dag er der i Københavns Stift adskillige af denne slags samarbejdsprojekter, der alle har hver sin bestyrelse. Fx Folkekirken for Internationals og skoletjenester for både skoler og ungdomsuddannelser. Det opleves ofte som tungt og besværligt.
Samtidig er der brug for i fællesskab at udvikle kirken og styrke tilbuddene til mennesker, som folkekirken ikke har så god kontakt med nye samarbejder. På et fællesmøde med provstiudvalgene i februar blev en række bud på nye modeller for samarbejdet drøftet, og på baggrund af dette besluttede stiftsrådet i marts at følge op med endnu et fællesmøde, hvor der skal fokus på den demokratiske forankring.
Opbakning og bekymring på samme tid
For selvom der generelt ikke er modstand mod fælles projekter, så er der også en bekymring for topstyring. Bliver demokratiet svækket, når man laver kirkeudvikling på tværs frem for at kirkeudvikling alene foregår lokalt? Hvordan kan man sikre den demokratiske forankring? Kan man i stedet for at tale om hierarki mellem stift, provsti og sogn taler om, at vi arbejder på tre forskellige måder?
Dette er nogle af de spørgsmål, det kommende fællesmøde skal drøfte. Samtidig blev det også understreget på stiftsrådsmødet, at det er vigtigt at tydeliggøre hvorfor, der er brug for et styrket tværgående samarbejde: At medlemsprocenten i stiftet fortsætter med at falde, og stiftsrådets vision er at være kirke for flere.