Vil du være med til at designe, hvordan det næste KAS-GIAS arkiv skal se ud?
Folkekirkens It er ved at udvikle nye arkiver til filer fra KAS og GIAS, og i den forbindelse har vi brug for dine input.
Som en del af brugergruppen er du med til at give feedback og sparring på, hvordan arkiverne skal se ud, og hvilken funktionalitet de skal indeholde. Du behøver ikke at have adgang til alle arkiverne for at deltage, det er nok at du har adgang til et af dem. Du behøver heller ikke have stor It-viden, for det er din erfaring, som bruger af arkiverne, der er vigtigt for os.
De nuværende arkiver findes via linket her:
https://olddataarkiv.kirkenettet.dk/
Det praktiske
Vi vil bede dig om at beskrive dine arbejdsgange i forhold til dokumenterne i arkiverne og besvare nogle spørgsmål?
I slutningen af april vil vi invitere til et opfølgende Teams-møde, hvor vi vil præsentere et nyt design med henblik på at få dit input til vores forslag. Efterfølgende vil vi gerne invitere dig til at teste en testudgave af de nye arkiver.
Vil du være med?
Er du interesseret i at være med i brugergruppen, skal du enten
a. Udfylde en formular, ved at klikke på nedenstående link:
https://forms.office.com/Pages/ResponsePage.aspx?id=KWIbeXDs0EalOFOipAzteFoy37NUbHJDjYQ8SgcOTjJUQ0JOTkhDNTkzRk1ZSFA1M004R1pBQkVBMC4u
eller
b. Sende en mail til ejf@km.dk, hvor du besvarer følgende spørgsmål:
- Beskriv dine arbejdsgange i forhold til dokumenterne i arkiverne.
- Henter du filer ned fra arkiverne for at arbejde med dem et andet sted, eller fremsøger du dem i arkivet for at arbejder med dem der?
- Er der nogle bestemte oplysninger eller filer du fremsøger, og hvordan finder du frem til de filer, du skal bruge? Via nummer, dato eller noget andet?
- Eller går du filerne slavisk igennem, når der kommer nye filer?
- Er der bestemte oplysninger, du skal finde frem til fra de forskellige filer?
- Må vi kontakte dig for evt. nærmere afklaringer ud fra din besvarelse?
- Må vi invitere dig til at hjælpe os med at teste de nye arkiver, når vi er klar med en testudgave?
Testen er fleksibel og kan foretages hvor og hvornår det passer dig. Det forventes ikke at tage mere end max et par timer at teste.
Besvarelserne er sikkert forskellige afhængigt af arkiv og de forskellige filer, så noter gerne ned for hvert arkiv I benytter og evt. til hver filtype.
Frist for at deltage i brugergruppen ved at sende dine svar er 5. april 2024.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte projektleder Elísabet Jóna Friðriksdóttir på EJF@km.dk.
Med venlig hilsen
Folkekirkens It