Det traditionsrige, årlige møde for menighedsråd og præster i Københavns Stift finder i år sted torsdag 9. oktober.

Landemodet i Københavns Stift har traditionelt forløbet efter denne skabelon:
Dagen begynder med at provsterne og biskoppen drøfter økonomi og andre mere administrative emner. Så er der gudstjeneste i domkirken for alle, og herefter en fælles temaaften med spisning, oplæg og debat for menighedsrådsmedlemmer og præster fra Københavns Stift. Det kræver tilmelding at deltage.
Københavns Stift inviterer desuden hvert år til en særskilt stiftsdag på Bornholm.
På stiftsrådsmødet 17. april 2024 fremlagde en arbejdsgruppe nogle forslag til at afholde landemode på nye måder, men det er endnu ikke afklaret, om nogle af elementerne fra forslaget bliver taget med i udformningen af dette års landemode.
Læs mere om forslaget her: Landemode i nye formater på vej i Københavns Stift - Københavns Stift - Nyheder - Site