Dåben til eftersyn: Vær med i samtalen

En dåbskommission har haft dåbsritualet til gennemsyn og inviterer nu hele befolkningen ind i samtalen om ritualet. Skal det justeres, er der brug for et helt nyt dåbsritual, eller skal det nuværende ritual bevares? Alle er velkomne til at bidrage med erfaringer, viden og forslag.

Foto: Martin Damgaard/Hverdagsvinkler

Hent dåbskommissionens midtvejsrapport

Folkekirkens dåbsritual er et af de mest brugte ritualer i Danmark. Hvert år bliver knap 40.000 døbt i folkekirken, og endnu flere tusinde hører ordene og fortællingen som pårørende eller kirkegængere.

Dåbens betydning og ritual bliver nogle steder formidlet på nye måder, hvor nye dåbspraksisser, symbolske tiltag og udgivelser af nye bønner og salmer har fundet vej til kirkerne.

Det kan for eksempel være drop-in-dåb og lørdagsgudstjenester med dåb eller symbolske tiltag, som dåbslys og dåbsklude omkring ritualet. Også ordlyden i ritualet varierer.

Derfor nedsatte kirkeministeren i 2023 på biskoppernes opfordring en dåbskommission, som nu er klar med sin midtvejsrapport. Med rapporten inviterer kommissionen hele befolkningen med i dialogen om, hvordan dåbsritualet skal se ud i fremtiden.

Dybt nede i teologi og ritualer

Biskop i Aalborg Stift, Thomas Reinholdt Rasmussen, er formand for dåbskommissionen og glæder sig til at udvide samtalen.

"Det er afgørende, at en kirke arbejder med sin liturgi, for det gør den til en kirke, der vil være til stede i sin samtid, men det er også afgørende, at arbejdet kvalificeres. Dåbsritualet skal være slidstærk, brugbart, erfaringsnært og forståeligt i nutiden og for kommende generationer. Det er væsentligt, at ritualet udtrykker kristendommens frisættende kraft og også udtrykker det i tidens sprog og verden. Kommissionen har været dybt nede i teologi og ritualer og været bevidst om sammenhængen mellem tradition og samtid. Nu udvider vi samtalen om det, og jeg håber, at rigtig mange vil bidrage med viden, indsigt og praksis," siger Thomas Reinholdt Rasmussen.

Kommissionen er bredt sammensat. Medlemmerne er blandt andre teologer, præster, universitetsfolk, kirkemusikere, sprogkyndige, psykologer og lægfolk.

I midtvejsrapporten forholder kommissionen sig til en række af tidens spørgsmål om dåben og fremlægger tre modeller til dåbsliturgier, som kan afprøves i alle kirker. I modellerne er der mulighed for at bruge andre bønner og læsninger og andre variationer.

"Materialet er tænkt som startskud for en bred hørings- og afprøvningsfase i folkekirken. Dåben er et sakramente, og ritualet er et af landets mest brugte og en del af dansk kultur og historie. Derfor er det også naturligt, at alle med interesse for folkekirken inviteres med i samtalen om og afprøvningen af kommissionsarbejdets foreløbige resultater. Dåbsmodellerne vil blive taget i brug i kirker rundt om i landet, og dåbsforældre, kirkegængere, ansatte og frivillige vil blive inddraget i vurderingen af dem," siger han.

Find rapport og materialer

Samtalen om midtvejsrapporten forløber indtil udgangen af 2025, og hvis svarene viser, at der er ønske om et nyt ritual, vil kommissionen arbejde med det i 2026, så der i begyndelsen af 2027 kan præsenteres et nyt ritual for Hans Majestæt Kongen til autorisation og brug i Den Danske Folkekirke.

Midtvejsrapporten, de tre modeller, høringsskemaer og øvrigt materiale kan findes på Folkekirkens IntraNet under temaet ”Dåben til eftersyn”, som er åbent for alle interesserede.

Om dåbskommissionen, midtvejsrapporten og proces

I foråret 2023 nedsatte regeringen ved kirkeministeren en dåbskommission, som blev forankret i Aalborg Stift.
Baggrunden var, at en arbejdsgruppe under biskopperne i 2016-2019 havde undersøgt, hvordan dåbsritualet bliver brugt, og det viste sig, at der var en variation.
Kommissionen skal gennemse det nuværende ritual fra 1912, som har været autoriseret i folkekirken siden 1992, og undersøge, om der er behov for justeringer eller måske et nyt ritual.
Medlemmerne har gennemtænkt teologiske, liturgiske og folkelige problemstillinger og svarer i midtvejsrapporten på kommissoriets spørgsmål og præsenterer tre modeller for dåbsliturgier.
Det har været en forudsætning for arbejdet, at dåben er et sakramente og en frelseshandling. Kommissionen har altså arbejdet inden for folkekirkens bekendelsesskrifter og kirkens tradition. Det betyder, at det er i dåben, vi møder Gud. Det er dåbens tilsagn, der er afgørende for forholdet mellem Gud og menneske.
Kommissionen har været forpligtet på kirkens tradition, den lutherske, pietistiske og grundtvigske, der har føjet væsentlige forhold til dåbens udfoldelse og forståelse.
I forbindelse med hørings- og afprøvningsfasen vil kommissionen gennemføre en spørgeskemaundersøgelse kombineret med interviews i folkekirkens sogne.
Spørgeskemaet findes i temaet Dåben til eftersyn, om er åbent for alle, og sendes ud til præster og menighedsråd.
Her kan præster, menigheder, dåbsforældre og andre fortælle, hvad de mener om de tre modeller, og hvordan de oplever dem.
Den officielle samtale slutter med udgangen af 2025. Samtalerunden afsluttes endeligt med en konference 7. marts 2026, hvorefter kommissionen arbejder videre med resultaterne.
Hvis det viser sig, at der er behov for at nyt ritual, vil det blive præsenteret for H.M. Kongen i 2027 med henblik på autorisation og ibrugtagning i folkekirkens sogne.

Tidslinje

2022: Landets biskopper opfordrer kirkeministeren til at nedsætte en dåbskommission.

Maj 2023: Dåbskommissionen nedsættes.

Juni 2023: Kommissionen holder sit første møde.

Juni – dec. 2023: Kommissionen arbejder med fokus på fælles teoretisk udgangspunkt i teologi, liturgi, sprogteori etc.

2024: Kommissionen fokuserer på bibeltekster, bønner og vejledninger til ritualet.

April 2025: Kommissionen offentliggør en midtvejsrapport med de foreløbige resultater af sit arbejde. Dens konkrete forslag sendes i bred offentlig høring, og forslagene afprøves i sognene.

31. december 2025: Afprøvnings- og høringsfasen slutter.

2026: Kommissionen opsamler resultater af afprøvning og høring og overvejer eventuelt et nyt ritual.

2027: Et eventuelt nyt ritual fremlægges til godkendelse hos biskopperne og til autorisation hos H.M. Kongen.