Mere end tre fjerdedele af folkekirkens økonomi besluttes og finansieres af de lokale kasser, som bestyres af menighedsrådene.
Folkekirkens fælleskasse, den såkaldte fællesfond, finansierer de udgifter, som ikke dækkes lokalt, og er med sit budget på samlet set ca. 2 mia. kr. en hjørnesten i den folkekirkelige økonomi. Fællesfonden finansierer blandt andet en stor del af lønnen til præster i folkekirken samt Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, landets tre kirkemusikskoler, Folkekirkens It og de ti stiftsadministrationer samt Folkekirkens Grønne Omstilling. Med beslutningen om fællesfondens budget for 2026 kender disse institutioner nu deres økonomiske rammer for det kommende år.
Der er kirkeministeren, som godkender fællesfondens budget efter rådgivning fra budgetfølgegruppen vedrørende fællesfonden, som også hører budgetsamrådet. Budgetfølgegruppen består af en repræsentant for biskopperne, Provsteforeningen, Landsforeningen af Menighedsråd, stiftskontorcheferne og By-, Land- og Kirkeministeriet. Budgetsamrådet består af en læg repræsentant fra hver af de ti stiftsråd samt observatører fra Præsteforeningen og kirkefunktionærernes faglige organisationer.
Med fastsættelsen af budgettet afsættes budget til implementering af Udvalget vedrørende bæredygtig finansiering af folkekirkens fællesopgavers (UBFFF) anbefalinger, herunder forøgelse af udligningstilskud over tre år samt bevilling til enheden for middelalderkirker, sidstnævnte dog under forudsætning af, at folketinget vedtager den nødvendige lovændring.
Som led i fastlæggelsen af det årlige budget beslutter kirkeministeren også, hvordan omprioriteringsmidlerne til udviklingsopgaver og nye initiativer i folkekirken skal udmøntes. Omprioriteringsmidlerne består normalt af et årligt omprioriteringsbidrag på 2 pct. af driftsbudgettet for fællesfondens institutioner samt af eventuelle yderligere midler som følge af mindreforbrug m.v. efter særskilt beslutning.
I anbefalingerne fra UBFFF, som blev tiltrådt af ministeren i maj 2025, indgik en anbefaling om at indføre en pause fra betaling af omprioriteringsbidrag i 2026-2028. I omprioriteringsmidlerne 2026 indgår der derfor ikke et omprioriteringsbidrag. En anden anbefaling fra udvalget er at tilføre ekstra midler til omprioriteringsreserven fra landskirkeskatten, som sikrer, at reserven udgør mindst 7 mio. kr. og højst 20 mio. kr. (i 2025-PL) mere end provenuet ved omprioriteringsbidraget fra fællesfondens institutioner.
Der er modtaget 14 ansøgninger, hvoraf to siden er trukket tilbage. Inklusiv de to tilbagetrukne ansøgninger blev der ansøgt om 12,1 mio. kr., og der er bevilget 12,0 mio. kr. i 2026. Se nærmere nedenfor om fordeling af omprioriteringsmidlerne til ansøgerne.
Nærmere om fordeling af omprioriteringsmidlerne
Nærmere fordeling af omprioriteringsmidlerne, findes i vedhæftet pdf.