Børns tro - en voksende faglighed

Børn i Kirken: Forleden kunne deltagere fra kirker i Norge, Finland, Sverige, Tyskland og Danmark mødes til en tre-dages konference om at arbejde med at være kirke for børn.

Den nordiske børnekonference 2025 fandt sted i København 23.-25. april med deltagere fra kirkerne i Norge, Finland, Sverige, Tyskland og Danmark. 

Børns åndelighed har gennem en årrække fået voksende opmærksomhed i folkekirken. Samme tendens er gældende i andre af vores nabolande. Forleden kunne deltagere fra kirker i Norge, Finland, Sverige, Tyskland og Danmark mødes til en tre-dages konference om at arbejde med at være kirke for børn.

Programmet bød på en blanding af workshops med hands-on inspiration til aktiviteter med børn om tro og spiritualitet gennem fx bibel disco og yoga, faglige oplæg fra Dorte Viftrup, lektor ved Syddansk Universitet og Anne Thomsen, Manchester University, som havde fokus på børns åndelige og spirituelle udvikling, og netværksdannelse på tværs af landegrænser.

Vigtige pointer fra konferencens tre dage var bl.a.:

  • Børns åndelige udvikling er lige så vigtig som deres udvikling på alle andre områder.
  • Åndelig dannelse er et vigtigt redskab til at nedbringe den stigende mistrivsel blandt børn og unge.
  • Børnene er kirkens fremtid, og derfor skal arbejdet med børn i kirken tages yderst alvorligt og fagligheden på området opkvalificeres.

Konferencen var arrangeret af Stiftsudvalget Børn i Kirken, Københavns Stift.