Det kan være svært at skærme børn, da nyhederne dukker op overalt, også med billeder af frygtelige begivenheder. Og særligt de lidt større børn, fra 3.-4. klasse, ser tit ultranyt i skole. Derfor er det vigtigt, at vi er klar til at tale med dem om det, men også at vi i kirkens rum er klar til at give dem en følelse af håb midt i den svære virkelighed.
Og hvordan formidler man det bedst til børn?
Mange gange er det noget, vi voksne også kæmper med. Det er vigtigt at anerkende, først og fremmest at det ER svært at føle håb, når verden er håbløs for så mange. Men gennem fællesskab og bøn kan vi holde håbet levende – og det er dejligt for børn at mærke! I håbet ligger der nemlig en tillid til, at det svære kan blive godt igen.
Det kan være at samles omkring lystænding og at bede for fred. I november 2023 havde mine minikonfirmander definitivt brug for, at vi talte om det der sker i Gaza og Israel. Der var flere af dem, der var meget berørte, og på skift sagde de alle lidt om deres tanker og følelser.
Nogle af dem kendte lidt til historikken gennem venner af deres familier på begge sider, og alle fik deres taletid. Det optog dem selvfølgelig, at krig og konflikt går ud over børn.
Derefter samlede vi os rundt døbefonten, optimalt med en lysglobus, hvor vi havde et stort, rundt fad med fyrfadslys i en cirkel. Så tog vi runden og tændte lys, hvor børnene også kunne bede en lille bøn, højt eller stille indeni.
Der var mange fine ord - der blev bedt for fred, bedt Gud om hjælp til børnene, bedt om, at alle våben gik i stykker, bedt om, at de voksne kunne blive gode venner og bedt om beskyttelse til alle civile. I det, at de satte en handling (tænde lys) på deres bøn, gav det en god følelse af at kunne 'gøre noget', selvom man er magtesløs i sig selv. De sagde, at det havde været rigtig rart at bede og at tænde lys.
At synge sammen kan også give håb, en af de nye salmer - 'Hold Håbet Op' af Dy Plambeck - er meget fin og passende, også til børn og unge. At stå i en cirkel og holde hænder og bede Fadervor, giver også en god følelse af fællesskab.
Det kan også være rart for børn at gøre noget mere konkret, som at gå i landsindsamlinger for de store nødhjælpsorganisationer. Konfirmanderne går hvert år for Folkekirkens Nødhjælp, og der er sjældent nogen, der brokker sig over ulejligheden, men tværtimod føler at de kan gøre en positiv forskel. Yngre børn kan også deltage, hvis de har lyst, og ruten er tilpasset deres alder.
Vores spirekor og børnekor havde stor glæde af at deltage i 'Bag for Børnetelefonen' i oktober måned, hvor forældrene drak kaffe og købte kager, som børnene havde lavet med hjem. De blev stolte over at have samlet penge ind til børn, der har det svært.
Det er vores opgave at give børnene, der kommer i kirken:
- et trygt rum at tale om sine følelser, omkring krig og konflikter.
- en følelse af håb gennem Gud.
- mulighed for en aktivitet, der skaber håb og fællesskab, såsom lystænding, diakoni/nødhjælpsfundraising, sang og bøn.
Børn og unge har brug for at kunne gøre noget, selvom de er børn i de voksnes verden.
Det er dog vigtigt, at det gøres, uden at de føler ansvar, samt at aktiviteten er alderssvarende. Det er også vigtigt, at de får at vide mange gange, at de er vigtige dele af skaberværket, blot gennem at være børn.
Jeg plejer at sige til mine kirke-børn/unge: ”Tak for, at I er børn og gør verden til et bedre sted bare gennem at være til."