I 2023 nedsatte kirkeministeren en dåbskommission, som blev forankret i Aalborg Stift.
Kommissionen har arbejdet med dåbsritual og dåbsforståelse, og nu har den offentliggjort sin midtvejsrapport. I denne tid udsendes samtalemateriale til menighedsråd og præster.
Herfra skal lyde en stor opfordring til at sætte dåbssamtalen på dagsordenen ved sogneaftener og møder i sognet. Det er væsentligt, at vi alle er med til disse samtaler og giver vores holdning til kende om, hvordan dåbsritualet skal se ud i fremtiden.
Det har allerede nu været glædeligt at opleve, at rapporten har været med til at skabe positive samtaler om dåben i medier og rundt om i landet. Vi skal have gode dåbshistorier, for dåben er afgørende.
Dåbsritualet er et af de mest brugte ritualer i Danmark, og et af de mange væsentlige ritualer i folkekirken.
Hvis man vil afgive høringssvar, hvilket alle er velkomne til, så findes et høringsskema på Folkekirkens IntraNet, som man kan udfylde, som man vil, og som man finder vigtigt.
Kommissionen vil bruge svarene til at kvalificere sin endelige anbefaling af, om der skal indstilles et nyt ritual til brug ved dåb i Den Danske Folkekirke.
Jeg håber, at alle interesserede vil gå ind og svare, så kommissionen får et stærkt grundlag at arbejde videre på i 2026.
Et levende håb
I mit første præstembede talte jeg tit med et ældre ægtepar i byen. De var meget haveinteresserede, og jeg kunne således ofte hilse på dem, når de gik i haven, og så fik vi en god snak over hækken.
Lige så snart foråret kiggede frem, var de ude, og engang talte vi med hinanden i tiden lige op til påske. Der var lidt varme i luften, men ellers aprilsvejr med sol og kulde på samme tid.
Så sagde konen: ”I påsken kommer der altid en påske-østen”.
Påske-østen er en meget kold vind, der suser hen over det spæde forårslandskab. Midt i det milde spirende liv, kommer den kolde vind. Og sådan er påsken umiddelbart: en blanding af det spirende liv og den kolde vinter. Og således også i kirken.
Her fortælles evangeliet om kors og opstandelse, kampen mellem død og liv, hvor vi tror, at kærligheden sejrer. Det er det, vi tror: Kærligheden er størst af alt, og det er det, påskemorgen fortæller.
At holde påske er at insistere på, at der altid er en fremtid. Der er et håb, der er levende. Særligt i en tid som vores, hvor gamle alliancer og venner kan fremstå anderledes. Det er det væsentlige - at være med i håbet om, at der altid er en fremtid.
Den tomme grav påskemorgen er netop ikke et punktum, men en ny begyndelse. Døden fik ikke det sidste ord. Ordet tilhører Gud alene.
Jeg ønsker alle i Aalborg stift en glædelig påske midt i glæde, sol, regn og blæst. Midt i det hele er et levende håb, som netop er hele grunden til, at vi er her og holder påske midt i det hele.
Biskop
Thomas Reinholdt Rasmussen