Vi har ekstra meget brug for julens budskab om fred i år, hvor vi dagligt bliver mindet om krig og lidelse i verdens brændpunkter. At Gud lader sig føde som et barn i en stald i Betlehem er et budskab om, at barmhjertigheden er
kommet til verden, og vi derfor skal give plads til fred, forsoning og tilgivelse.
Jeg håber, at I vil lade julefreden sænke sig. Jeg håber, I vil bringe julens
budskab om fred med hjem i familien og videre ud i verden. Vi skal jo starte
et sted, så hvorfor ikke starte hos os selv.
Tak, fordi I bruger vores kirker. Tak, fordi I lytter, synger, beder og fejrer gudstjeneste sammen. Tak, til menigheder, præster, menighedsrådsmedlemmer, ansatte og frivillige
ved de fynske kirker.
Jeg ønsker alle en god jul og et godt nytår!
Venlig hilsen Mads Davidsen
Biskop over Fyens Stift