For 1.200 år siden drog den unge munk Ansgar ud fra klosteret Corvey ved floden Weser.
Han rejste mod nord i en tid uden kort og uden sikre forbindelser mellem kulturer. Hans destination var det nuværende Danmark og Sverige – og hans mission rakte langt ud over religion. Ansgar ønskede at skabe forståelse, dannelse og fred på tværs af grænser.
I dag huskes han som “Nordens apostel” og som en tidlig brobygger mellem verdener. Han arbejdede for dialog frem for magt og bevægede sig mellem kulturer, sprog og trosretninger. For mange fremstår han som en af de første med en egentlig europæisk bevidsthed.
I 2026 markeres 1.200-året for Ansgars rejse med en række begivenheder i Slesvig-Holsten og Jylland. Jubilæet sætter fokus på værdier som fællesskab, fred og kulturel forståelse – temaer, der stadig er aktuelle i et Europa i forandring.
Alle er inviteret til at deltage i 1200-året for Ansgars kommen Fejr pinsen sammen med os på det store Folkemøde i Ribe – med musik, debatter, gudstjenester, dans og møder. Eller deltag i det store dåbsstævne på Ansgarengen ved Hedeby. Eller gå den dansk-tyske pilgrimsrute i Ansgars fodspor. Deltag i foredrag, workshops og fester, og lad dig inspirere af »den første europæer«.