Årets temadag for præster og organister: Den skal vi synge, eller skal vi?

Årets temadag for præster og organister med fokus på ønsker til musik, sang og salmer i kirken

Torsdag d. 2. oktober kl. 10-15.30 Klostermarkskirken i Ringsted, - Ahorn Alle 46C, 4100 Ringsted 

Program: 

Kl. 10:00 Ankomst og kaffe/the 

Kl. 10:30-11:25 ”Da min datter var blevet bisat, meldte vi os ud af folkekirken” V. Lena Kjems, Ph.D. og lektor på Folkekirkens Uddannelses- og videnscenter 

I en kronik med ovenstående overskrift sætter en mor ord på sin oplevelse af sorg og indignation over manglende imødekommenhed fra både præst 

og organist i forhold til familiens ønske om til bisættelsen at synge en Benny 

Andersen sang. På Pastoralseminariet forsøger vi i undervisningen, ved hjælp af en nyere pastoralteologisk model, at klæde studerende på til i lignende situationer at foretage et tålsomt skøn. Den pastoralteologiske model kan bruges i forhold til egen afklaring, men nok så meget kan modellen give en forståelse for, hvorfor kolleger trækker grænsen andre steder, end vi selv gør. 

Kl. 11:30-12:30 ”Hvordan definerer vi kirkemusik, og hvor skal vi hen med den? 

v. Mads Høck. Mads Høck vil holde foredrag for os med udgangspunkt i ovenstående spørgsmål. Han er til daglig organist ved Grundtvigs Kirke i København og underviser på det Kgl. Danske Musikkonservatorium samt i kirkemusik på Pastoralseminariet i København. Hvad forventes af en kirkemusiker idag? Hvem skal vi kirkemusikere tage mest hensyn til - brugerne, præsten eller os selv? Skal kirkemusikeren "kirkeliggøre" det verdslige eller skal det få lov til at stå for sig selv? Hvilken musik hører hjemme i kirken? 

Kl. 12:30-13:15 Frokost 

Kl. 13:15-15:30 "Må man tage hunden med sig ind i himlen?" v. Philip Schmidt-Madsen, organist ved Sct. Matthæus Kirke på Vesterbro i København og timelærer ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. 

Med betragtninger fra organistbænken i Danmarks største sogn vil Philip Schmidt-Madsen give musikalske eksempler på nogle af de virkeligheder, der møder os i hverdagen. Hvad "trender" lige nu og hvad betyder muligheden for afspilning af båndmusik for den musikalske ramme om kirkelige handlinger? Og er det overhovedet muligt at definere musikalske og indholdsmæssige retningslinjer, som kan gælde for alle situationer? Under dette indlæg vil der også være gruppedebat og samtale om dagens emne samt en musikalsk afslutning i kirken ved Philip Schmidt-Madsen. 

Tilmeldingsfrist: Mandag d. 15. september. Tilmelding foretages via dette link: 

https://forms.office.com/e/SmJ76bFfi5?origin=lprLink