Aalborg Stiftsadministration byder velkommen til nye menighedsråd

Velkommen til menighedsrådsarbejdet i Aalborg Stift

Tillykke med valget til et menighedsråd i Aalborg Stift og velkommen til et vigtigt arbejde, hvor din stemme og din indsats har stor betydning for folkekirken i dit lokalområde.

Aalborg Stift er ét af Danmarks ti stifter og dækker størstedelen af Region Nordjylland. Biskop Thomas Reinholdt Rasmussen er øverste myndighed i kirkelige sager. Det er blandt andet hans ansvar at føre teologisk tilsyn med præsterne og med forretningsgangen i provstiudvalg og menighedsråd.

Stiftsadministrationen er sekretariat for biskoppen, stiftsøvrigheden og stiftsrådet. Herudover rådgiver medarbejderne provstier, menighedsråd og menigheder om jura, byggesager, personalesager og andre emner, som vedrører menighedsrådenes opgaver.

Menighedsråd i Aalborg Stift kan frit benytte sig af rådgivning fra statsadministrationen. Vi ser frem til at høre fra jer.

Kontakt os

Stiftsadministrationen træffes på telefon 98188088 mandag-torsdag kl. 10-15, fredag kl. 10-13 samt på e-mail: kmaal@km.dk. Vi har åbent for personlig betjening mandag-torsdag kl. 8-16 og fredag kl. 8-14.

Ønsker du at tale med en bestemt medarbejder, finder du kontaktoplysningerne på Aalborg Stifts hjemmeside. 

Åbent hus

6. marts og 25. marts inviterer vi til Åbent Hus i Bispegården i Hasseris, hvor vi glæder os til at møde dig. Her kan menighedsrådene møde hinanden og høre om de emner, administrationen rådgiver om. Der er vil være rundvisning i Bispegården og lidt at spise.

Vi sender en formel indbydelse med tilmelding i begyndelsen af det nye år.

Kommende arrangementer

Stiftsadministrationen inviterer til flere arrangementer og kurser i 2025. Sæt allerede nu kryds ved følgende datoer:

  • Kurser om tjenesteboligadministration v/bygningskonsulenten: 27. februar i Støvring Sognegård, 19. marts i Vadum Sognegård, 3. april i Tårs Sognegård 3. april og 23. april i Harring-Stagstrup Kirkecenter
     
  • Stiftsmenighedsrådsmøde: 17. maj i Musikkens Hus i Aalborg
     
  • Landmodegudstjeneste: 19. september i Domkirken

Læs mere om Aalborg Stift på hjemmesiden www.aalborgstift.dk og følg med her på Folkekirkens IntraNet, hvor du også finder viden, nyheder og inspiration til arbejdet i menighedsrådene. Husk at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Med venlig hilsen
Aalborg Stiftsadministration