Åbent brev til Sundheds- og kirkeminister Ida Auken fra Roskilde Stiftsråd

Roskilde stiftsråd ønsker den nye Sundheds- og Kirkeminister velkommen på posten.

Roskilde stiftsråd vil med dette brev forholde sig til det fremsendte forslag af 13. maj 2026 understøttet af 9 biskopper om ændring af stiftsgrænser på Sjælland og Lolland-Falster.

Roskilde stiftsråd er enig i den fremsatte dissens fra biskop Ulla Thorbjørn Hansen.

Roskilde stiftsråd støtter tillige op om den fælles udtalelse, som alle provster i Lolland-Falster og Roskilde stifter i enighed har udsendt som et åbent brev til Sundheds- og kirkeministeren, herunder appellen om ikke at implementere det indgivne forslag fra biskopperne, men i stedet lade forslaget være anledning til en bredere drøftelse af organisering og stiftsgrænser.

Vi anbefaler derfor, at Sundheds- og Kirkeministeren nedsætter en kommission, der med en tidshorisont frem til udgangen af 2027 kan fremkomme med en betænkning, der danner grundlag for en offentlig høringsproces.

 

Roskilde stiftsråd, d.10.juni 2026

 

Bodil Therkelsen (Kalundborg Provsti, formand for stiftsrådet)

Viggo Bundgaard (Ringsted-Sorø Provsti)

Claus Carmel (Lejre Provsti)

Robert Kronberg (Slagelse Provsti)

Erik Henning Swiatek (Køge Provsti)

Jan Østerskov Hansen (Tryggevælde Provsti)

Marietta Andreassen (Roskilde Provsti)

Torben Alexander Salling (Næstved Provsti)

Ove Madsen (Holbæk Provsti)

Sonja Andersen (Stege-Vordingborg Provsti)

Henrik Danielsen (Odsherred Provsti)

Mogens Slot Nielsen (Greve-Solrød Provsti)