Organist ved Søllerød Kirke

En stilling som organist ved Søllerød Kirke er ledig pr. 1. marts 2025 eller snarest derefter. Stillingen er på 20 timer pr. uge.

Organisten skal varetage følgende opgaver i samarbejde med kirkens fuldtidsorganist:

    • Musikalsk ledsagelse til gudstjenester og kirkelige handlinger
    • Musik ved gudstjeneste på plejehjem en gang om måneden
    • Ledelse af kor
    • Arrangere koncerter og sangaftener i samarbejde med aktivitetsudvalget
    • Lejlighedsvis akkompagnement til fællessang ved div. arrangementer
    • Lejlighedsvis musik ved skole-kirkesamarbejde samt institutioner
    • Lejlighedsvis musik ved konfirmand- og minikonfirmandundervisningen
    • Varetagelse af babysalmesang og børnerytmik
    • PR og administration i forhold til musikalske aktiviteter

Opgaverne fordeles i samarbejde med fuldtidsorganisten i forhold til kvoteringen.

Søllerød Sogn er et sogn med ca. 8000 indbyggere, heraf ca. 6000 medlemmer af folkekirken. Der er god kirkegang og mange kirkelige handlinger: årligt ca. 130 bisættelser/begravelser, 20-30 vielser og 10-20 dåbsgudstjenester uden for højmessen. Aktiviteter og koncerter er velbesøgte.

Orgelet er af Th. Frobenius & Sønner fra 2010; 2 stemmer udskiftet 2018 ved samme; 25 stemmer, heraf 1 delvis transmitteret + 3 transmissioner. 4 x 2.000 setzerkombinationer (Jens Langvad). Mekanisk traktur; el. registratur; sløjfevindlader.

Desuden findes et Fazioli-flygel samt cembalo i sognegården, der anvendes til koncerter og fællessang.

Vi forventer, at du:

    • Er uddannet organist enten fra et konservatorium eller kirkemusikskole
    • Har lyst til både at spille klassiske og nyere salmer (100 salmer og kirkesangbogen)
    • Har lyst og interesse for korarbejde
    • Har lyst og interesse for arbejde med børn og musik
    • Har en bred stilistisk tilgang til kirkemusik
    • Har en fleksibel tilgang til såvel opgave som arbejdstider
    • Har engagement i de opgaver du løser

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til organist Martin Nordahl (61 66 74 87 / organist.sollerod@gmail.com) og kontaktperson Xenia Dalgaard (45 80 73 00 / xd@km.dk)

Ansøgningen med relevante bilag sendes til 7125fortrolig@sogn.dk

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest tirsdag den 31. december kl. 12.

Ansættelsessamtaler samt prøvespil forventes at finde sted i januar.

Der vil blive indhentet børneattest. Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

Ansættelse sker ved Søllerød Sogns Menighedsråd beliggende Søllerødvej 13, 2840 Holte.

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 338.012,00 årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 355.136,00 årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet. Rådighedstillægget udgør årligt 26.281,00 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 1 kirke.

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 350.294,00 kr. – 426.740,00 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 45.070,06 kr. – 69.999,82 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk bacheloreksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 320.525,00 kr. – 402.368,00 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 45.070,06 kr. – 69.999,82 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.

Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 313.868,00 kr. – 458.730,00 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 321.916,00 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 24.193,00 kr. (nutidskroner).
OK tillæg på 1.044,00 kr. (nutidskroner).
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Tilbage til listen