Kirketjener ved Fonnesbæk kirke, Ikast (deltid)

Vi søger med tiltrædelse senest 1. marts en mand/kvinde, der kan arbejde hos os i gennemsnitlig 15 timer ugentligt.

Om stillingen:
En vigtig del af arbejdet er at løse og løfte de praktiske opgaver før, under og efter kirkelige tjenester.
Her indgår du i et team af medarbejdere med hver sin faglighed, der hjælper og motiverer hinanden til at yde den bedste service for kirkens brugere.
Derudover består jobbet af rengøring, klargøring og servicering ved arrangementer.  
Ved nogle arrangementer at vejlede og samarbejde med kirkens frivillige.

Det er vigtigt for os, at vores nye medarbejder og kollega:

  • er fleksibel, og kan arbejde på varierende tidspunkter også aften, weekender og helligdage - efter forudgående planlægning med vores anden kirketjener, der arbejder 37 t ugentlig.
  • har lyst og vilje til samarbejde, men også både ønsker og formår at arbejde selvstændigt.
  • har en god fornemmelse for arbejdets særlige karakter og kirkens formål.

Om Fonnesbæk Kirke og os i kirken:
Fonnesbæk kirke er en 30 år, meget søgt og levende kirke med mange aktiviteter ugen og året igennem. Den rummer under samme tag både kirkerum, kontorer, undervisnings- og mødelokaler.
Ugen igennem benyttes disse til gudstjenester, kirkelige tjenester, mødeaktiviteter, kontorarbejdsplads, undervisning af konfirmander, minikonfirmander, kirkekor, koncerter m.m.
Som kirketjener er du med til at skabe gode rammer om alt dette.

Du kan blive del af et dygtigt team, der består af to præster, kirketjener, kirkekoordinator, organist og sognemedhjælper.  Vi vægter arbejdsglæde højt. Samarbejdet mellem ansatte og menighedsråd, udvalg og frivillige er godt og fokuseret på sammen at være en åben og nærværende kirke.
Se evt. mere på www.fonnesbaek-kirke.dk www.facebook.com/fonnesbaekkirke

Det skal du også vide:
Årslønnen aftales indenfor intervallet 305.819 kr. – 394.347 kr. (nutidskroner ved fuldtidsansættelse).

Dertil kommer et rådighedstillæg på kr. 28.859,57 kr. (nutids-kroner ved fuldtidsansættelse)
Løn og rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Den endelige løn aftales inden for rammerne af lønintervallet på baggrund af den pågældendes arbejdsopgaver og kvalifikationer.

Aftalerne om løn og pensionsvilkår kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Der er 3 måneders prøvetid og der indhentes børneattest samt referencer i forbindelse med ansættelse.

Du må meget gerne kontakte os for at høre mere…
Kontaktperson Anne Marie Hansen amh@fbkirke.dk, tlf. 2230 0044, eller kirketjener Annemette Aracama , kirketjener@fbkirke.dk 2325 6043

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Send den hurtigst muligt og senest torsdag 2. januar 2025 kl. 12 til Fonnesbæk kirke, att. Personaleudvalget, O. Vestergaard-Poulsens Allé 1, 7430 Ikast eller pr. mail til 9152fortrolig@sogn.dk.

Tilbage til listen