Gravermedhjælper til Jungshoved kirke søges

Stillingen som gravermedhjælper ved Jungshoved kirke er ledig til besættelse snarest mulig eller fra 1.7.2025.

Arbejdstiden er 22½ time i gennemsnit pr. uge, og der er ingen vinterhjemsendelse.
Mandag er fast fridag for ansatte i Folkekirken.

Menighedsrådet vægter et godt arbejdsmiljø for kirkens ansatte højt, og arbejdet som gravermedhjælper tilrettelægges i samarbejde med graveren og menighedsrådet.

Jungshoved kirkegård er midt i en spændende omlægning, både for at tilpasse antallet af grave til det nutidige behov og for at øge biodiversiteten på kirkegården. Desuden arbejder vi på at få status som Grøn Kirke.

Du vil blive en meget vigtig del af dette, og der kan i perioder være flere timers arbejde pr. uge og i andre færre, men således at den gennemsnitlige arbejdstid over hele året er 22½ timer pr. uge.
Halvdelen af tiden vil være alm. kirkegårdsarbejde, og den anden halvdel vil være arbejde i projektet.

Dine opgaver vil være:

- I samarbejde med graveren at sikre, at det planlagte omlægningsprojekt på kirkegården bliver udført.
- Renholdelse af kirkegården samt udenomsarealer.
- Vedligeholdelse og anlæggelse af gravsteder.
- Praktiske opgaver i forbindelse med begravelser og urnenedsættelser.
- Beplantning, beskæring, græsklipning og hækklipning.
- Granpyntning til vinter.
- Kirketjeneste ved graverens fravær.
- Hjælpe med opstilling af borde og stole til sognemøder.

Vi tilbyder et arbejde med:

- Gode muligheder for at føle sig som en del af et team, både med graver og menighedsråd.
- Et varieret og meningsfuldt arbejde i smukke omgivelser.
- Efteruddannelsesmuligheder og introduktion til kirketjeneste.

Vi forestiller os, at du:

- Er selvstændig og ansvarsbevidst, er god til praktisk arbejde, og kan anvende mindre maskiner.
- Har kendskab til og gerne erfaring fra det grønne område.
- Har kendskab til IT og har lyst til at lære at anvende IT systemet knyttet til kirkegården (GIAS)
- Er respektfuld i forhold til kirken og imødekommende overfor brugerne af kirken og kirkegården,
herunder, at du kan møde mennesker både i glæde og sorg.

Jungshoved kirke har status som Vejkirke, og der kommer ca. 4000 mennesker på besøg hvert år.

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Kirsten Thomsen på tlf. 41 41 43 75 eller på 
mail: 7471@sogn.dk

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker efter ”Overenskomst for gravermedhjælpere på landsbykirkegårde” 
indgået mellem Kirkeministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F).
Aftalen kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Den årlige løn i nutidskroner udgør ved fuldtidsansættelse for ufaglært gravermedhjælper
- Kr. 292.539,48 (trin1) 
- Kr. 297.777,65 (trin 2)
Indplacering på basisløntrin 1 eller 2 sker afhængigt af uddannelse og anciennitet.
Der sker aflønning på månedsløn og lønnen kvoteres i forhold til det ugentlige timetal.

Ansøgningsfrist mv.
Hvis det lyder som noget for dig, så send din ansøgning, CV og evt. andre relevante bilag til os på mail: 
7471fortrolig@sogn.dk

Ansøgningsfristen er 25.6.2025 og ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 27.
Vi glæder os til at høre fra dig og kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

Jungshoved kirkes hjemmeside

Tilbage til listen