Ny- eller udfyldningsvalg

1. Hvis I skal have ny- eller udfyldningsvalg 

Hvis hverken den ordinære valgforsamling, den ekstraordinære valgforsamling eller et eventuelt afstemningsvalg fører til dannelse af et menighedsråd, eller der ikke dannes et fuldtalligt menighedsråd, er det biskoppen, der beslutter, om der skal udskrives nyvalg eller udfyldningsvalg. Regler herom finder du på denne side.

1.1 Nyvalg

Fører det ordinære valg ikke til, at der kan dannes et menighedsråd, udskriver biskoppen nyt valg. Fører nyvalget ikke til valg af nogen medlemmer, mister menigheden sin indstillingsret ved præstevalg. 

Biskoppen beslutter, hvilket andet menighedsråd, der skal varetage menighedsrådets funktioner i valgperioden.

1.2 Udfyldningsvalg 

Fører det ordinære valg ikke til, at der kan dannes et fuldtalligt menighedsråd, beslutter biskoppen, om:

  1. Menighedsrådet skal dannes af de valgte medlemmer og præsten eller præsterne eller
  2. Der skal udskrives udfyldningsvalg.

Fører nyvalg eller udfyldningsvalg ikke til, at der kan dannes et fuldtalligt menighedsråd, beslutter biskoppen, om:

  1. Menighedsrådet skal dannes af de valgte medlemmer og præsten eller præsterne eller
  2. Menighedsrådets funktioner skal varetages af et andet menighedsråd i valgperioden.

Henlægges menighedsrådets funktioner til et andet menighedsråd, tiltræder de valgte medlemmer og præsten eller præsterne det pågældende menighedsråd som medlemmer for denne valgperiode.

Fører to på hinanden følgende ordinære valg ikke til dannelsen af et fuldtalligt menighedsråd, indstiller biskoppen til kirkeministeren, om menighedsrådskredsen skal lægges sammen med en anden menighedsrådskreds.

Indhold
  1. Hvis I skal have ny- eller udfyldningsvalg 
    1. Nyvalg
    2. Udfyldningsvalg