I kapitlet om personaleadministration kan du læse om udvalgte emner indenfor personaleadministration, som mange menighedsråd har eller møder som arbejdsgiver. Kapitlet behandler alene de regnskabsmæssige og skattemæssige spørgsmål.
I kapitlet om personaleadministration kan du læse om udvalgte emner indenfor personaleadministration, som mange menighedsråd har eller møder som arbejdsgiver. Kapitlet behandler alene de regnskabsmæssige og skattemæssige spørgsmål.
Hent afsnit som PDFSend afsnit som e-mail
I dette afsnit kan du læse mere om:
Det er arbejdsgiverens pligt at kontrollere, at alle betingelser for skattefri befordringsgodtgørelse er opfyldt.
SKATs beskrivelse af, hvad arbejdsgiveren skal føre kontrol med og krav til dokumentation, finder du ved at gå ind på skat.dk.
Samme sted finder du også skabeloner til skemaer for kørselsafregning internt i organisationen.
Kirkekassen kan efter nærmere bestemmelser afholde udgifter til personer, som har udført kørsel i egen bil for kirkekassen. Kørselsgodtgørelse har for medarbejdere hjemmel i tjenesterejseaftalen. Befordringsgodtgørelse (=kørselsgodtgørelse) til menighedsrådsmedlemmer finder som udgangspunkt hjemmel i diætbekendtgørelsen.
Som arbejdsgiver er der nogle forhold, som menighedsrådet skal være opmærksomme på.
Menighedsrådsmedlemmer
Diætbekendtgørelsen fortæller ud over diæter også om, i hvilke tilfælde der ydes befordringsgodtgørelse til medlemmer i forbindelse med udøvelsen af deres tillidshverv.
Valgte medlemmer modtager ikke befordringsgodtgørelse i forbindelse med deltagelse i menighedsrådets møder og synsforretninger.
Men der ydes befordringsgodtgørelse med den lave takst i forbindelse med møder uden for menighedsrådskredsen.
Der ydes befordringsgodtgørelse til bygningskyndige deltagere i synsforretninger med den lave sats.
Medlemmer af provstiudvalg, budgetudvalg, stiftsråd mv.
Til de læge medlemmer ydes der befordringsgodtgørelse for deltagelse i følgende tilfælde:
Læs mere om ovenstående i Bekendtgørelse om diæter mv. til medlemmer af menighedsråd, provstiudvalg, budgetudvalg og stiftsråd mv. samt til bygningskyndige deltagere i synsforretninger, som du finder på www.retsinformation.dk
Medarbejdere
Afregning af befordringsgodtgørelse til medarbejdere har hjemmel i Cirkulære om Tjenesterejseaftalen. Ifølge dennes § 14 udbetales godtgørelse for kørsel i privat bil pr. km efter lav sats.
Jf. Cirkulære om Tjenesterejseaftalen § 15 skal der foreligge en skriftlig kørselsbemyndigelse, for at der kan udbetales kørselsgodtgørelse pr. km efter høj sats.
Skattefri kørselsgodtgørelse
På siden Skat.dk > Erhverv > Ansatte og løn > Rejse- og kørselsgodtgørelse > Kørselsgodtgørelse - skattepligtig og skattefri kan man læse nærmere om forudsætningerne for, at en arbejdsgiver kan vælge at udbetale skattefri kørselsgodtgørelse til medarbejdere for erhvervsmæssig kørsel efter nogle faste satser. Under begrebet "medarbejdere" hører i denne sammenhæng ansatte, frivillige og menighedsrådsmedlemmer.
Menighedsrådet skal føre kontrol
Menighedsrådet skal som arbejdsgiver føre kontrol med, at alle betingelserne for skattefri kørselsgodtgørelse (befordringsgodtgørelse) er opfyldt.
Menighedsrådet skal derfor føre kontrol med:
Menighedsrådet kan eventuelt benytte SKATs skema til registrering af kørselsgodtgørelse, som opfylder krav til information om kørslen og attestering. Læs mere om det, samt hvad manglende opfyldelse af betingelserne medfører og hvad kravene til dokumentation er, under Skat.dk > Erhverv > Ansatte og løn > Kørselsgodtgørelse > Dokumentation og kontrol af kørselsgodtgørelse.
I dette afsnit kan du læse mere om:
Vil du vide mere?
Synsdiæter til menighedsrådsmedlemmer er inden for de første fire timer, uanset antallet af bygningssyn, kr. 437 (pr. 01/01/2016). Medgår der mere end fire timer inklusive transporttid den pågældende dag, udbetales det dobbelte.
Synsdiæter er A-indkomst. Diætsatsen forhøjes hvert år den 1. januar med 8 kr.
Vederlag til bygningskyndige deltagere fastsættes efter aftale mellem menighedsråd og den bygningskyndige, men kan ikke overstige 667 kr. i timen. Når den bygningskyndige er momsregistreret, skal der lægges moms på diæter og kørselsgodtgørelse.
Det er menighedsrådet selv, der beslutter, om man vil tillægge formand, kirkeværge, kasserer og kontaktperson et honorar og i givet fald honorarets størrelse.
Størrelsen af honoraret skal dog godkendes af provstiudvalget. I praksis foregår det mange steder på den måde, at provstiudvalget har udarbejdet honorarvejledninger, som angiver et øvre loft for de enkelte honorarer.
Honorar er i denne forbindelse A-indkomst.
Godtgørelse af udgifter
Lov om folkekirkens økonomi godtgør, at menighedsrådet kan afholde udgifter vedrørende sognets kirkelige virksomhed. I By-, Land- og Kirkeministeriets formålskontoplan med indbygget vejledning er det beskrevet, hvor kirkekassens kontorholdsudgifter (kontorhold og telefon & internet) konteres.
Det er derfor Landsforeningens opfattelse, at der er hjemmel til at godtgøre udgifter til kontorhold, telefon og internet til menighedsrådsmedlemmer. I sidste ende er det dog provstiudvalget, som udøver legalitetskontrol og forvaltningstilsyn.
Godtgørelsen kan udredes på to måder:
Skattefri godtgørelse
Menighedsrådene er omfattet af ligningslovens § 7M, og har dermed mulighed for at udbetale en skattefri godtgørelse til ulønnede menighedsrådsmedlemmer og frivillige, hvis betingelserne i bekendtgørelsen er opfyldt.
I dette afsnit kan du læse mere om:
Hvis der stilles mobiltelefon til rådighed for medarbejderen til arbejdsmæssig brug, kan medarbejderen undgå skattepligt ved at underskrive en tro og love-erklæring og leve op til erklæringens ordlyd.
Menighedsrådet skal foretage en nærmere kontrol, hvis der for en medarbejder sker væsentlige afvigelser fra det "sædvanlige samtalemønster" uden nogen arbejdsmæssig grund. En sådan kontrol vil arbejdsgiveren også skulle foretage, hvis arbejdsgiveren via afregningen fra udbyderen konstaterer, at en af vedkommendes medarbejdere har brugt arbejdsmobiltelefonen til betaling af private udgifter.
Menighedsrådet er forpligtet til have dokumentation (listeoptegnelse) liggende på hvilke medarbejdere, der har arbejdsmobiltelefon til rådighed.
Nej Ingen indberetning Det er gældende for uniformer, kitler til sygehus- eller butikspersonale, sikkerhedsbeklædning og tøj til arbejde, der medfører tilsmudsning eller betydeligt slid på tøjet. En afgørelse viser, at det er en betingelse for skattefriheden, at tøjet ikke er egnet til at erstatte almindeligt tøj til privat brug. Dog kan enkelte dele være skattefrie selvom de isoleret set er egnet til privat brug, hvis de efter en konkret vurdering er nødvendige til brug som en samlet arbejdsdragt eller uniform, fx et par mørke sko eller lignende. Ja – omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder 0 – 7.000 kr. – ingen beskatning/indberetning Over 7.000 kr. – beskatning af hele beløbet (B-indk.) Lønmodtager har indberetningspligten Hvis tøjet tydeligt fremstår som firmabeklædning med synligt navn, logo eller tilsvarende, og i overvejende grad bliver brugt i arbejdstiden, og det efter en konkret vurdering ikke erstatter privat tøj, er det omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder. (7.000 kr. = beløbsgrænse i 2024, tjek det aktuelle beløb via link til Skat.dk i den lilla boks.) Ja – omfattet af bagatelgrænsen 0 – 1.300 kr. – ingen beskatning Over 1.300 kr. – beskatning af hele beløbet (B-indk.) Arbejdsgiver har indberetningspligten (feltnr. 55) (bemærk særlige regler i forbindelse med julegaver) Hvis tøjet har karakter af almindelig privat beklædning, kan bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder ikke anvendes, da der ikke kan påvises en konkret sammenhæng med den ansattes arbejde. (1.300 kr. = beløbsgrænse i 2024 Skattepligtigt gode? Bemærkninger Arbejdsgiver afholder den direkte udgift ifølge faktura, kassebon mv. Ja – som udgangspunkt Udgangspunktet er, at beklædning, der stilles til rådighed i et tjenesteforhold, er et skattepligtigt gode. Egentligt arbejdstøj, der betragtes som et arbejdsredskab Firmabeklædning (tøj med logo/navn, nødvendigt for arbejdet) Hvis tøjet har karakter af almindelig privat beklædning
tjek det aktuelle beløb via link til Skat.dk i den lilla boks.)
Sammen med økonomilovens § 2 er formålskontoplanen med indbygget vejledning (konteringsvejledningen) et pejlemærke for de konkrete udgifter, som kirkekassen kan afholde. Konteringsvejledningen giver dog ikke i sig selv hjemmel, men skal mere betragtes som By-, Land- og Kirkeministeriets tolkning af økonomiloven. Under kontoplanens formål 62 Personale finder man fx udgifter til personalepleje anført.
Landsforeningen konkluderer på den baggrund, at der i økonomiloven er hjemmel til at afholde udgifter til personalepleje. Det er Landsforeningens holdning, at man godt kan argumentere for, at en sammenkomst i forbindelse med julen for medarbejdere og menighedsrådsmedlemmer henhører under personalepleje.
Landsforeningen mener dog, at der ikke er hjemmel til, at man af kirkekassen afholder udgifter til deltagelse af menighedsrådsmedlemmers eller medarbejderes partnere og ægtefæller. De må eventuelt deltage for egen regning.
Der er i almindelighed ikke hjemmel til at give julegaver til medarbejdere og i særdeleshed ikke til menighedsrådsmedlemmer. Rigsrevisionen har i brev meddelt stifterne, at det ikke er velset at give julegaver til medarbejderne med henvisning til, at man normalt ikke giver julegaver inden for staten.
Det er op til menighedsrådet at foretage en vurdering og beslutte, hvordan man ønsker at markere julen i forhold til medarbejderne. Ønsker man yderligere grundlag at træffe beslutning på, kan man spørge provstiet eller stiftet. Måske har de udarbejdet en vejledning om emnet.
Udarbejdet af
Denne vejledning er udarbejdet af de ti stifter i samarbejde med Landsforeningen af Menighedsråd.
Kontakt
Har du spørgsmål til vejledningen eller brug for rådgivning?
Landsforeningen af Menighedsråd, kontor@menighedsraad.dk, 87 32 21 33
eller
Et af de ti stifter i Danmark. Du finder kontaktinformation på de ti stifter her: Stifterne.
Opdateret
11. februar 2024