Anlægsregnskab

Ifølge Vejledning om kirke- og provstiudvalgskassernes budget, regnskab og revision giver budgettet menighedsrådet ret til at disponere inden for de økonomiske rammer, som rammebevillingen til anlægsbevillingerne udstikker. Det hedder desuden, at budgettet udgør styringsgrundlaget for menighedsrådets økonomiske dispositioner.

I det aktuelle systemmæssige setup kan man ikke benytte budgetmodulet i selve regnskabssystemet til registrering af budgettet for projekter og anlæg. Disse skal registreres (modsat driftsbudget) direkte i Økonomiportalen.  Projekter føres altid i bilag 8 og anlæg føres som ønsker i bilag 7 og når bevilget i bilag 3.

• Finansiering af et anlæg sker typisk vi
• Ligningsmidler til anlæg
• Lånoptagelse
• Salg af anlæg
• Opsparing til anlæg – typisk over flere år
• Frie midler.

Uanset finansieringskilden skal provstiudvalget godkende både selve anlægsprojektet og finansieringen.

Finansieringen kan også være en kombination af to eller flere af finansieringskilderne. Vær opmærksom på, at finansieringen (hvis anlægsligning så indtægt) ikke nødvendigvis fremgår af kvartalsrapporter og årsregnskab. Det kan skyldes to forhold:

• Kirkekassen har modtaget anlægsligningen i tidligere år i forhold til, hvornår anlægsudgifterne indtræffer.
   
• Finansiering med lånoptagelse, opsparede eller frie midler med videre fremgår ikke som indtægt i kvartalsrapporter og årsregnskabet.

Den samlede finansiering, og ved afslutning også resultatet af anlægsregnskabet, vil fremgå af skemaet 'Anlægsoversigt årsafslutning 20XX' – se mere under punktet Regnskabsføring.

Regnskabssystemets udskrifter og anlægsoversigten viser indtægter og udgifter for ét år.

Det er imidlertid ikke usædvanligt, at anlæg er spredt ud over to eller flere regnskabsår. Måden at få en samlet oversigt over et flerårigt anlæg er via WebData, hvor man netop kan hente data ud for flere år i samme datasæt og herefter i Excel kan lave en tabel/rapport, som viser et samlet anlægsregnskab.

Finansering af projekter kan alene ske ved en projektbevilling, som gives af provstiudvalget via ligningen.

Regnskabsføringen af indtægter og udgifter i løbet af året føres løbende inden for regelgrundlagets rammer, og i øvrigt som beskrevet ovenfor.

Senest i forbindelse med årsafslutningen skal man forholde sig til den økonomiske status på de i regnskabsåret igangværende projekter og anlæg Ved udskrift af kvartalsrapporten med ”vis detaljer” får man på de sidste sider en specifikation af eventuelle projekt- og anlægsbevillinger.

Ved anlægsbevillinger udfylder man herefter skemaet 'Anlægsoversigt årsafslutning 20XX'. Se eventuelt fanebladene 'Indledning' og 'Vejledning' i skemaet. Det udfyldte og færdige skema indgår som bilag til årsregnskabet.

Angivelse af finansiering og udgifter til projekter og anlæg skal kunne rummes inden for de obligatoriske kontoplaner for formål og art.

Formålskontoplan

Det er vigtigt, at man både i budgettet og regnskabet konterer projekt- og anlægsudgifter så korrekt og retvisende som muligt. Det er naturligvis også vigtigt, at udgifterne vedrørende konteres under det samme formålsnummer hver gang. Her kan anvendelse af dimensioner komme i spil, hvilket du kan læse mere om nedenfor.

Artskontoplan

Man benytter de almindelige driftskonti i kontoplanen til kontering af projekt- og anlægsudgifter.
Det sikrer mulighed for opfølgning på de samlede udgifter under de enkelte udgiftsarter.

Der er frihed til at anvende de frivillige dimensioner.

Lokale formål = de sidste to cifre i den fircifrede formålskontering, som skal angives i regnskabssystemet.

Man har fx to forskellige anlæg i kirken, som begge skal konteres på formål 21(00). Derved bliver udgifterne blandet sammen, og man kan ikke trække en regnskabsmæssig rapport, som kun viser udgifterne for kun det ene af anlæggene. Hvis man i stedet opretter lokale formålskonti til de to anlæg, fx 2110 og 2120 og konterer på disse, kan man nemt trække separate rapporter for hvert enkelt projekt.

Som alternativ kan man i stedet vælge at oprette lokale opgave- eller stedkoder, som i dette tilfælde giver samme muligheder, som lokale fircifrede formålskonti. Husk at anvende samme entydige formålskonto/opgavekode hen over hele perioden (flere regnskabsår).

Momsregnskab kan være en del af et projekt- eller anlægsregnskab. Det afhænger af flere forhold, om der kan afløftes med et delvist momsfradrag.

Se By-, Land- og Kirkeministeriets Momsvejledning for folkekirkens lokale kasser.

Kontakt eventuelt Landsforeningen og få vejledning og sparring om moms vedr. projekter og anlæg.