Folkekirkens indtægter

Folkekirkens indtægter kommer primært fra fire kanaler.

Pengene til dækning af folkekirkens udgifter stammer først og fremmest fra medlemsbidrag, der kaldes kirkeskat. Kirkeskatten er sammensat af den lokale ligning og af landskirkeskatten.

Den lokale ligning udgør langt den største del, og den opkræves med forskellige procenter fra kommune til kommune.

Kirkeskatteprocenten er først og fremmest afhængig af antallet af kirker i forhold til befolkningsantallet og skatteudskrivningsgrundlaget, men andre lokale forhold kan også spille ind.

Landskirkeskatten fastsættes af kirkeministeren og opkræves i hele landet med den samme procentsats.

Folkekirken modtager desuden et tilskud fra statskassen, som ikke kun betales af medlemmer af folkekirken, men af samtlige skatteydere. Pengene er øremærket til bestemte formål.

Folkekirken bidrager også selv med indtægter, blandt andet fra folkekirkens kirkegårde, hovedsageligt fra betaling for vedligeholdelse af gravsteder.

Gravstedskapitalerne udbetales løbende til kirkekasserne i takt med, at udgifterne til gravstedsvedligeholdelse afholdes. I de større byer administreres begravelsesvæsenet ofte af kommunen.

Kirkekassen kan drive indtægtsdækket virksomhed i relation til den kirkelige virksomhed og begravelsesvæsenet. Det fremgår af økonomilovens § 2, stk. 3 og udmøntes i vejledningens stk. 4.2.5.

Formålet med bestemmelsen er at give mulighed for at udnytte sognets aktiver bedre. Sognets aktiver kan fx være lokaler i sognegården.

Desuden er der ejendomsindtægter (lejeindtægter, forpagtningsafgifter og lignende), rente og andre mindre indtægtsposter.

Afkastet af de lokale kirkelige kapitaler, der bestyres af stiftsudvalget, tilfalder fuldt ud de pågældende lokale kasser.