Her kan du læse om fællesfondens økonomi og opgaver.
Her kan du læse om fællesfondens økonomi og opgaver.
Hent afsnit som PDFSend afsnit som e-mail
Fællesfonden kan betegnes som folkekirkens hovedkasse, som på regionalt og nationalt niveau dækker en række udgifter, der ikke direkte er knyttet til de enkelte sogne eller provstier, og som heller ikke bliver dækket af statens tilskud. Fællesfondens område er nærmere fastlagt i økonomilovens § 11.
Kirkeministeren er ansvarlig for fællesfondens budget og forvaltning. Budgettet fastsættes blandt andet på grundlag af budgetforslag fra de stifter og institutioner, som finansieres af fællesfonden.
Fællesfonden dækker folkekirkens andel (60 %) af lønnen til præster, særpræster og provster samt øvrige udgifter i forbindelse med præster og provster.
Fællesfonden dækker desuden blandt andet løn- og driftsudgifter ved stiftsadministrationerne, drift af folkekirkens IT-systemer, drift af uddannelsesinstitutioner for præster og kirkefunktionærer, pension til tidligere tjenestemandsansatte kirkefunktionærer, udligningstilskud til økonomisk svage områder samt en række mindre tilskud til forskellige formål.
Fællesfondens indtægtskilde er landskirkeskatten. Landskirkeskattens størrelse fastsættes af kirkeministeren i henhold til § 15, stk. 3, i økonomiloven.
Landskirkeskatten fordeles mellem ligningsområderne i forhold til det senest konstaterede udskrivningsgrundlag for kirkeskat og indgår derefter i beregningen af kirkeskatteprocenterne sammen med de ligningsbeløb, som udskrives til de lokale kirkelige kasser.
Udarbejdet af
Denne vejledning er udarbejdet af de ti stifter i samarbejde med Landsforeningen af Menighedsråd.
Kontakt
Har du spørgsmål til vejledningen eller brug for rådgivning?
Landsforeningen af Menighedsråd, kontor@menighedsraad.dk, 87 32 21 33
eller
Et af de ti stifter i Danmark. Du finder kontaktinformation på de ti stifter her: Stifterne.
Opdateret
23. september 2024