
Præster ansat i folkekirken skal afholde gudstjeneste på folkekirkens søn- og helligdage herunder juleaften, 1. og 2. juledag, nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 1. og 2. påskedag, Kristi himmelfartsdag samt 1. og 2. pinsedag. De nærmere rammer for gudstjenestefrekvensen fastsættes af biskoppen.
Som udgangspunkt skal der på alle søn- og helligdage afholdes højmesse i sognets kirke. Som følge af ændrede strukturelle forhold, herunder sammenlægning af sogne i større pastorater og tilknytning af flere præster til samme pastorat, gælder følgende retningslinjer for gudstjenestefrekvensen og for den lokale tilrettelæggelse i Lolland-Falsters Stift.
Gældende fra 1. april 2026:
1. Sogne med én præst og én kirke
Der skal afholdes gudstjeneste på alle folkekirkens søn- og helligdage.
Gudstjenesten skal som udgangspunkt være en højmesse.
2. Sogne med flere præster og én kirke
Der skal som minimum afholdes én højmesse på alle søn- og helligdage.
Højmessen forrettes af en af sognets præster.
3. Pastorater med én præst og to eller flere kirker
Der skal som minimum afholdes én gudstjeneste på alle søn- og helligdage.
Der kan afholdes to gudstjenester alle søn- og helligdage.
Gudstjenesten skal som udgangspunkt være en højmesse.
Præsten og menighedsrådet planlægger i samråd med eventuelle øvrige menighedsråd i pastoratet, i hvilke kirker der afholdes højmesse og øvrige gudstjenester. Planlægningen skal ske under hensyntagen til lokale forhold og sognenes størrelse.
Ønsker præsten og menighedsrådene i pastoratet kun at afholde én gudstjeneste på søn- og helligdage, skal der i løbet af ugen afholdes en anden gudstjeneste, for eksempel i form af lørdagsdåb, aftengudstjeneste, musikgudstjeneste, meditationsgudstjeneste eller lignende.
Ønsker præsten og menighedsrådene i stedet at gennemføre en anden kirkelig aktivitet, for eksempel pilgrimsvandring, fællesspisning med andagt, samtalecafé eller lignende, skal dette aftales efter samråd med provsten.
Da pastoraterne i stiftet varierer væsentligt i både geografisk udstrækning og lokale forhold, vil det ikke alle steder være hensigtsmæssigt at reducere antallet af gudstjenester. Ønske om at erstatte en gudstjeneste med en anden kirkelig aktivitet skal derfor altid forelægges provsten til godkendelse. En kirkelig aktivitet, der træder i stedet for en gudstjeneste, skal være offentligt annonceret og offentligt tilgængelig på samme måde som gudstjenesterne.
4. Pastorater med to eller flere præster og to eller flere kirker
I pastorater med to præster og to kirker er udgangspunktet, at der afholdes gudstjeneste på folkekirkens søn- og helligdage i begge pastoratets kirker.
I pastorater, hvor der er flere kirker end præster, kan gudstjenestefrekvensen ikke fastsættes efter en fast model. Fordelingen af højmesser og øvrige gudstjenester beror derfor på en lokal vurdering af pastoratets samlede forhold. Ved denne vurdering skal der tages hensyn til pastoratets geografiske og demografiske vilkår, kirkernes placering og beskaffenhed, samt de præstelige ressourcer. Det er udgangspunktet, at der afholdes højmesse på søn- og helligdage i et omfang, der sikrer en regelmæssig gudstjenestelig betjening i pastoratet. Den lokale fastlæggelse af gudstjenestefrekvensen kræver biskoppens godkendelse med provstens påtegnelse.
For alle sogne og pastorater gælder, at søn- og helligdagsgudstjenester under særlige forhold kan ændres eller henlægges til et andet sted, som for eksempel en friluftsgudstjeneste eller en fælles provsti- og stiftsgudstjeneste. Dette aftales lokalt i menighedsrådet.
Derudover kan præster i samråd med menighedsråd frit planlægge ekstra gudstjenester som børnegudstjenester, plejehjemsgudstjenester, musikgudstjenester, friluftsgudstjenester, meditationsgudstjenester, natkirke, pilgrimsvandringer eller andre særgudstjenester.
Hvis gudstjenester ønskes aflyst, skal der sendes en begrundet ansøgning herom til biskoppen med provstens påtegnelse.
Vi holder gudstjeneste for menighedens skyld, og I kender bedst de lokale forhold. Planlægningen af gudstjenester og andre kirkelige aktiviteter skal selvfølgelig tage højde for, hvordan I kan bruge ressourcerne på en måde, der tjener sognets menighed bedst.
Der kan være lokale forhold, der skal inddrages i planlægningen af gudstjenestefrekvensen, som ikke fremgår af ovenstående. Hvis der er ønsker om ændringer ud over ovenstående listede, skal I sende en begrundet ansøgning til biskoppen med provstens påtegnelse.
For mindre ændringer, såsom en fælles provstigudstjeneste på 2. helligdag, skal det blot godkendes af provsten. Ændringer af gudstjenestefrekvens eller -tidspunkt i forbindelse med afvikling af ferie og friweekender behøver ikke provstens godkendelse. Andre generelle spørgsmål til retningslinjerne kan rettes til provsten.
Retningslinjerne findes vedhæftet i pdf her i nyheden, samt i præsternes grupperum under "Quickguides".