Graver

Stillingen som graver ved Kerte Kirke er ledig pr. 1. august 2026 eller efter aftale.

Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Graveren skal varetage følgende opgaver:

  • Varetage og være ansvarlig for kirkegårdens vedligeholdelse, udvikling og drift, inkl. udenomsarealer ved konfirmandstue og præstegård
  • Være med til at udvikle kirkegården i fremtiden sammen med Menighedsrådet
  • Administration af kirkegården ved brug af de relevante it-systemer
  • Afløse med kirketjeneste i forbindelse med gudstjenester, begravelser/bisættelser samt vielser og dåb, når kirketjeneren har fri eller er syg
  • Kontakte og vejlede kirkegårdens besøgende

Kerte Sogn har 665 indbyggere, heraf 534 medlemmer af Folkekirken. Kirken har – udover graveren – ansat en organist, en kirkesanger og en kirketjener.

Vi forventer, at du:

  • Har kendskab til og erfaring inden for det grønne område
  • Er selvstændig og i stand til at lede og tilrettelægge arbejdet på en landsbykirkegård
  • Evner at udvikle driften af kirkegården og sikre en god betjening af kirkegårdens brugere
  • Har it-kundskaber, så kirkegården kan administreres ved brug af de relevante it-programmer
  • Er fleksibel og serviceminded til at indgå i et godt samarbejde med kollegaer og Menighedsråd
  • Har et godt humør og en positiv indstilling til arbejdet og dermed bidrager til et godt arbejdsmiljø, både fysisk og psykisk
  • Har som minimum kørekort B

Vi tilbyder:

  • Et positivt og godt samarbejde, både i Menighedsrådet og med medarbejdere
  • Et arbejdsmiljø, vi vægter højt
  • Eget kontor og værksted med diverse haveredskaber (manuelle og elektriske), havetraktor, hæve-sænkebord m.v.
  • Fleksibel arbejdstid

Ansættelse sker ved Kerte Sogns Menighedsråd, beliggende Kertevej 56-58, 5560 Aarup.

Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i provstiet i overensstemmelse med de aftaler, menighedsrådet indgår eller har indgået.

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S) samt organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte gravere kan bevare deres status ved direkte overgang. Der vil i så fald ske klassificering af stillingen.

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for gravere gennemføres inden for 2 år efter ansættelsen.

Hvis du ikke har en gartnerisk uddannelse, indplaceres du i løngruppe 1:
Årsløn: 340.339 – 418.885 kr. (nutidskroner)

Hvis du har gartnerisk uddannelse, indplaceres du i løngruppe 2:
Årsløn: 348.201 – 435.465 kr. (nutidskroner)

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillæg: 27.072 kr. årligt (nutidskroner).

Menighedsrådets forslag til startløn:
340.339 / 348.201 kr. årligt ved 37 timer.

Endelig løn aftales med FAKK.

Kontakt:

Pia Perch-Nielsen
Tlf.: 3051 2423
Mail: 7811fortrolig@sogn.dk

Erling Andersen (kirkeværge)
Tlf.: 2963 5102
Mail: 7811fortrolig@sogn.dk

Ansøgning sendes til: 7811fortrolig@sogn.dk

Ansøgningsfrist:
Onsdag d. 15. juli 2026.
Ansøg gerne hurtigst muligt – samtaler afholdes løbende.

Afgørelse forventes senest ved udgangen af juli.

Der vil blive indhentet referencer.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Tilbage til listen