Her kan du læse om de vigtigste emner vedrørende GIAS, og hvordan systemet er opbygget. Derudover kan du læse om kirkegårdsvedtægter, regler i forbindelse med bisættelser/begravelser, gravminder og gravsteder.
Her kan du læse om de vigtigste emner vedrørende GIAS, og hvordan systemet er opbygget. Derudover kan du læse om kirkegårdsvedtægter, regler i forbindelse med bisættelser/begravelser, gravminder og gravsteder.
Oprettet: 27. februar 2023
Opdateret: 13. juni 2023
GiasCentret er betalingscenter for alle flerårige aftaler om vedligeholdelse af gravsteder, der bliver oprettet af folkekirkens kirkegårde. GiasCentret administreres af Aarhus Stift og Viborg Stift i fællesskab.
GiasCentret administrerer følgende to systemer:
GIAS (GravstedsIndbetalings- og AdministrationsSystem) - GIAS styrer kirkegårdens oprettelse og afregning af gravstedernes flerårige aftaler om vedligeholdelse.
KAS (KapitalAdministrationsSystem) - KAS styrer pengene, som kommer ind via GIAS.
GiasCentret er desuden videnscenter i forhold til rådgivning om lovgivning på kirkegårdsområdet. Det kan fx være om brugsret til gravsteder, kirkegårdsvedtægter, aktindsigt i oplysninger om afdøde med mere.
Eventuelle spørgsmål til konkrete aftaler om vedligeholdelse skal rettes til den pågældende kirkegård.
GiasCentret har i "Ofte stillede spørgsmål om GIAS" samlet information, som er relevant i forbindelse med kirkegårdenes praktiske brug af systemet GIAS.
Hent afsnit som PDFSend afsnit som e-mail
Kirkeministeriet har udarbejdet en brugervejledning, der beskriver betjeningen af GIAS. Se GIAS-brugervejledning.
Når der ansættes nye medarbejdere, er det menighedsrådets formand, der tildeler adgange via brugeradministrationen.
Hvis der opleves problemer med at logge på GIAS, kan der sendes en mail til GIAS@km.dk. Denne mail sendes videre til IT-kontoret, da det er dem, der arbejder med de tekniske ting.
GIAS-brugergrænsefladen virker ikke i Internet Explorer. Der skal i stedet anvendes en nyere browser som fx Google Chrome eller Microsoft Edge.
Kirkegården indgår aftale med de pårørende om flerårig vedligeholdelse af et gravsted ved at oprette et tilbud i GIAS. Priserne for ydelserne er fastsat af provstiudvalget.
Kirkegården sender tilbuddet til de pårørende. Når tilbuddet er sendt, bliver en kopi af tilbuddet automatisk lagt i Kirkeportalen. Hvis kirkegården har udsendt flere tilbud, skal de pårørende betale det tilbud, de ønsker. Kirkegården skal slette de tilbud, de pårørende ikke ønsker, da der ellers vil blive udsendt påmindelser. De pårørende får en kvittering for betalingen af tilbuddet, og aftalen træder herefter i kraft. Kirkegården påbegynder vedligeholdelsen.
Betalingen sker til GIAS. GIAS sender automatisk 20 % svarende til momsen direkte til kirkegården og de resterende 80 % til KAS. Kirkegården afregner momsen til SKAT, efter udbetaling er sket. Afregningen til SKAT sker månedligt, kvartalsvist eller halvårligt alt efter størrelsen på kirkegården. Jo større kirkegård, desto oftere sker afregningen.
Kapitalerne i KAS bliver forvaltet af Stifternes Fælles Kapitalforvaltning. KAS udbetaler vedligeholdelseskapitalen til kirkegården i lige store rater én gang årligt, første gang det næstkommende år. Hvis der fx bliver indgået en aftale i 3. kvartal 2022 for 20 år på 20.000 kr., vil der blive udbetalt 1.000 kr. årligt fra 3. kvartal 2023.
Kirkegården indgår aftale med de pårørende om etårig vedligeholdelse af et gravsted. Kirkegården opretter en faktura i deres eget kirkegårdssystem. Priserne for ydelserne er fastsat af provstiudvalget.
Kirkegården sender fakturaen til de pårørende, som herefter skal betale den.
Betalingen sker til en bestemt konto i kirkekassen. Kirkegården afregner momsen til SKAT, efter fakturaen er udsendt. Afregningen til SKAT sker månedligt, kvartalsvist eller halvårligt alt efter størrelsen på kirkegården. Jo større kirkegård, desto oftere sker afregningen.
Kirkegården sender faktura ud på betaling for erhvervelse, fornyelse og forlængelse af gravsteder samt gravning efter samme procedure.
Nogle pårørende ønsker at se flere forskellige tilbud på typer af gravsteder samt forskellige typer vedligehold af disse.
Fordi der ofte udsendes flere tilbud, vil det være uhensigtsmæssigt momsmæssigt, hvis de blev udstedt som fakturaer i stedet. Det vil medføre betaling og tilbageførsel af moms for hvert tilbud, som ikke anvendes.
Hvis der er oprettet flere forskellige GIAS-tilbud på samme gravsted, skal de fravalgte tilbud slettes, når ét er valgt og betalt af de pårørende.
Hvis de fravalgte tilbud ikke slettes, vil der blive sendt rykkere for betaling af tilbuddene.
Når kirkegården skal slette tilbud, skal denne vejledning følges.
Når kirkegården opretter en ny GIAS-aftale, er starttidspunktet den dag, aftalen bliver lavet. Man kan i GIAS kun gå 2 måneder tilbage i tid.
Når kirkegården forlænger eller fornyer en GIAS-aftale, er starttidspunktet den dag, hvor den tidligere aftale udløber. Hvis aftalen fx udløber den 31. december 2022, skal den nye aftale gælde fra den 1. januar 2023.
Kirkegården kan selv vælge, hvornår sluttidspunktet for en GIAS-aftale skal være, blot det er den sidste dag i måneden. Det er derfor op til kirkegården selv at vurdere, hvornår på året aftalen skal udløbe.
Udløbsdatoen kan dog med fordel svare til udløb af fredningstiden. Det vil sige, at hvis fredningstiden er 10 år, og en aftale begynder i marts 2020, udløber aftalen 31. marts 2030.
Der kan med fordel indskrives noget om det i kirkegårdsvedtægterne.
Hvis der er en fejl i et tilbud, der er blevet sendt til gravstedsindehaveren, skal tilbuddet slettes, hvis tilbuddet endnu ikke er blevet betalt. I afsnittet om ”Sletning af tilbud” findes en vejledning til, hvordan et tilbud slettes.
Hvis tilbuddet er blevet betalt, inden fejlen opdages, skal der sendes en ansøgning til eget stift om tilbagebetaling. Kapitalen bliver overført til menighedsrådets NemKonto. Husk at tillægge moms inden udbetaling til gravstedsindehaver.
Hvis det ikke er muligt at betale et GIAS-tilbud, fx fordi boet er under behandling, kan det ske, at menighedsrådet modtager en anmodning fra gravstedsindehaver, advokat, skifteret eller andre om at sætte GIAS-tilbuddet i bero.
Anmodningen skal indeholde:
Menighedsrådet skal på baggrund af oplysningerne tage stilling til, om GIAS-tilbuddet kan sættes i bero.
I følgende tilfælde kan det give mening at sætte GIAS-tilbuddet i bero:
Der kan også være andre tilfælde, hvor det kan give mening at sætte GIAS-tilbud i bero.
Hvis menighedsrådet kan acceptere at sætte et GIAS-tilbud i bero, skal menighedsrådet sende en mail til GiasCentret med anmodning om at sætte tilbuddet i bero sammen med menighedsrådets accept og oplysning om tilbudsnummeret.
Hvis anmoderen henvender sig direkte til GiasCentret med anmodning om at sætte et GIAS-tilbud i bero, vil GiasCentret kontakte kirkegården for at høre, om det kan accepteres, at tilbuddet sættes i bero.
GiasCentret sætter herefter tilbuddet i bero og giver samtidig besked herom til både menighedsråd og betaleren.
GiasCentret laver et notat på sagen om, hvorfor sagen sættes i bero, hvem der har anmodet om det, og at menighedsrådet har givet sin accept.
Tilbuddet bliver automatisk gjort aktiv i systemet den dato, hvor tilbuddet skulle gøres aktiv igen. Herefter begynder rykkerproceduren på ny.
Tilbud kan i særlige tilfælde sættes i bero igen, hvis der fortsat er behov for det.
Det er altid kirkegården, der sender eller udleverer GIAS-tilbud til de pårørende.
Når GiasCentret sender rykkere ud, sker det ind imellem, at de pårørende ikke har modtaget tilbuddet. I det tilfælde udsender GiasCentret tilbuddet til de pårørende.
Reglerne om beregning af kirkegårdstakster er centralt fastsatte og fremgår af Cirkulære om beregning af kirkegårdstakster og Vejledning om beregning af kirkegårdstakster.
Taksterne fastsættes årligt af provstiudvalget i de enkelte provstier og skal genberegnes mindst hvert 4. år.
Priserne bliver pristalsreguleret hvert år af GiasCentret. Ajourføringen sker i september, men træder først i kraft til 1. december.
Priserne for vedligeholdelse af gravsteder må ikke overstige de faktiske omkostninger, som kirkegården har ved at vedligeholde gravstederne. Dette gælder uanset, om det er en frivillig aftale eller en obligatorisk aftale.
Hvis den fulde omkostning ikke dækkes af gravstedsejeren, kan omkostningen kun dækkes af kirkeskatten.
Hvis den fulde omkostning ikke dækkes, får det den konsekvens, at det i praksis er folkekirkens medlemmer – altså dem som betaler kirkeskat – der betaler ”underskuddet” for dem, som ikke er medlemmer.
Når brugsretten til et gravsted udløber, har man ret til at få fornyet brugsretten til gravstedet. Der skal fastsættes en takst for fornyelse af brugsretten, og taksten for fornyelse skal fremgå af kirkegårdsvedtægten. En fornyelse behøver ikke at være for en hel brugsperiode, men kan ske for en kortere periode fx for 1 år eller 5 år. Retten til at forny brugsretten til et gravsted kan begrænses, hvis en af provstiudvalget godkendt reguleringsplan inddrager gravstedet helt eller delvis.
Et gravsted kan indeholde én eller flere gravpladser. Når der er erhvervet brugsret for en enkelt fredningsperiode, og gravstedet er udlagt med to eller flere gravpladser, kan der være behov for at forlænge brugsretten til gravstedet ud over den første fredningsperiode, fordi brugsretten skal vare, til fredningstiden udløber efter den seneste begravelse. Er der fx erhvervet et kistegravsted med to pladser, fordi der er en efterlevende ægtefælle, som til sin tid skal begraves ved siden af førstafdøde, må brugsretten til gravstedet, når længstlevende bliver begravet i gravstedet, forlænges, så brugsretten til de to gravpladser udløber samtidig.
Hvis der erhverves et gravsted, hvor der skal foretages vedligehold, er det hovedreglen, at gravstedsindehaveren selv kan foretage denne.
I nogle tilfælde, som fx plænegravsteder, er det dog kirkegårdens personale, der foretager vedligeholdelsen. Ved sådanne gravsteder er det ikke muligt at foretage vedligeholdelsen selv, og der skal betales for vedligeholdelsen. Heri ligger således obligatorisk vedligeholdelse.
Når der er obligatorisk vedligeholdelse på et gravsted, skal der i forbindelse med erhvervelse af gravstedet indgås en aftale om vedligeholdelsen for hele fredningsperioden.
Konsekvensen af at vælge et gravsted med obligatorisk vedligeholdelse bør ved aftalens indgåelse forklares grundigt overfor de pårørende. Hvis aftalen indgås igennem en bedemand, skal kirkegården sikre sig, at de pårørende får konsekvensen forklaret.
Det skal fremgå af kirkegårdsvedtægten, hvilke områder af kirkegården der har obligatorisk vedligeholdelse.
Fristen for betaling af et GIAS-tilbud er altid 30 dage.
Betaling for de flerårige aftaler om gravstedsvedligeholdelse sker fremadrettet, så der ved aftalens begyndelse betales for alle ydelserne i hele aftaleperioden.
Betaling for etårige aftaler om gravstedsvedligeholdelse kan ske både bagudrettet og fremadrettet. GiasCentret anbefaler dog, at betaling sker forud.
Betaling for andre ydelser som fx gravkastning, urnenedsættelser, anlæg eller omlægning af gravsted og pyntning af kirke, der ikke indgår i vedligeholdelsesaftalen, sker efter arbejdet er udført.
Kirkegården sender ofte GIAS-tilbud på vedligeholdelse af gravsted og egen faktura for erhvervelse af gravsted, urnenedsættelse og gravning af grav samlet til de pårørende.
Hvis de pårørende ikke er opmærksomme på, at GIAS-tilbud og faktura skal betales hver for sig, og kirkegården derfor modtager betaling for begge i ét beløb, skal det beløb, der vedrører GIAS, straks indbetales på tilbuddets betalingsstreng. Derved undgås, at GiasCentret sende rykkere til de pårørende.
Ved betaling fra udlandet benyttes nedenstående oplysninger:
Ved betaling skal der oplyses tilbudsnummer og navn.
Overførsel skal ske gebyrfrit for modtager (50 kr. skal lægges oveni beløbet for aftalen).
For payment abroad, the following information must be used:
In the payment offer number and name must be stated.
Transfers must be made free of charge to the recipient (Dkr. 50 must be added to the amount of the agreement).
SKAT har givet GiasCentret denne vejledning:
En aftale om vedligeholdelse skal pålægges moms efter reglerne i momsloven, hvis kunden er bosiddende i udlandet.
Hovedreglen er, at der skal afregnes moms af ydelser, der leveres mod vederlag her i landet jf. § 4. Det følger af § 16, stk. 4, at leveringsstedet er her i landet for en ydelse, der leveres her i landet. Et gravsted anses for at være fast ejendom i henhold til § 18.
Situationen, hvor personen, der modtager ydelsen, ikke er bosiddende her i landet, medfører ikke, at situationen er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i § 21 d.
Betalingsmodtagere er forpligtede til at modtage kontant betaling. Det følger af kontantreglen.
Ved GIAS-tilbud er GiasCentret betalingsmodtager.
Kirkegården er derfor kun forpligtet til at modtage kontant betaling, når det drejer sig om fakturaer, som kirkegården selv udsender.
Reglen kan ikke fraviges i kirkegårdsvedtægten.
Hvis et dødsbo er insolvent, gælder konkurslovens regler om omstødelse. Det fremgår af § 70, stk. 4, i dødsboskifteloven.
Det betyder blandt andet, at betaling af gæld som fx et GIAS-tilbud eller en faktura kan kræves omstødt efter § 67, stk. 1, i konkursloven, hvis:
Reglerne modsvares af § 71 i dødsboskifteloven, hvorefter rimelige begravelsesudgifter i insolvente boer betales forud for anden gæld. Rimelige begravelsesudgifter er således fortrinsberettiget.
Kommunerne vil gerne have oplyst afdødes fødselsdato, da kommunen uden denne oplysning har svært ved at finde afdøde i deres system. Det gælder især, hvis der er tale om et meget brugt navn.
Fødselsdato påføres automatisk på tilbuddet, hvis afdødes CPR-nummer bliver indtastet.
Tilbud til kommunerne skal sendes som e-fakturaer. Dette kan gøres på virk.dk.
Der er ingen udgifter forbundet med oprettelsen. Husk at vedhæfte tilbuddet til e-fakturaen. På virk.dk findes vejledning om brugen.
Det fremgår af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, at der altid skal være adgang for ubemidlede til at få et gravsted udlagt uden vederlag. Det fremgår videre, at sådanne gravsteder ikke må henlægges til en særlig afdeling på kirkegården.
Ifølge Kirkeministeriet kan
Se Kirkeministeriets notat af 20. oktober 2013 om ubemidlede - betaling for gravsted.
Det er som udgangspunkt dødsboet, der betaler for begravelsen og alle de udgifter, der er forbundet hermed.
Hvis dødsfaldet er sket den 15. november 2022 eller herefter, skal anmeldelse af et krav mod dødsboet fx for betaling af udgifter i forbindelse med begravelsen ske ved domstolenes skifteportal, der tilgås via www.minskiftesag.dk. Vejledning om Skifteportalen, og hvordan den bruges, kan findes her.
I insolvente dødsboer er rimelige begravelsesudgifter fortrinsberettigede, herunder vedligeholdelsesudgifter. Begravelsesudgifterne skal betales, så snart/hvis der er frie midler.
På domstolenes hjemmeside fremgår blandt andet følgende under afsnittet ”Hvem skal stå for begravelsen eller bisættelsen”:
”Det er dødsboet, der betaler for begravelsen, hvis boet har penge nok. Hvis der ikke er penge nok i boet, er det dog den, der bestiller en begravelse (eller ligbrænding), som skal betale udgifterne.
Hvis ingen pårørende bestiller en begravelse, er det kommunens ansvar at sørge for begravelsen, men udgiften skal dødsboet stadig betale.”
Ved GIAS-tilbud med traditionelle ydelser, er rykkerproceduren som følger:
GiasCentret kan ikke undlade at sende enkelte rykkere. Hvis kirkegården ved, at betalingsfristen ikke kan overholdes, må betaler orienteres om, at der vil blive sendt rykker, men at de ikke skal foretage sig noget. Det kan fx være, hvis boet overgives til bobestyrer.
Ved GIAS-tilbud med obligatoriske ydelser, er rykkerproceduren som følger:
GiasCentret modtager ofte information af relevans for det enkelte tilbud fra bobestyrer, advokat, skifteretten med videre. Det kan fx være informationer om:
Hvis kirkegården ønsker at modtage denne information, er det vigtigt, at der står en mailadresse på kirkegården inde på oplysningerne i tilbuddet.
Der kan opstå udfordringer ved gamle gravsteder, hvor der er oprettet aftaler fra før indførelse af CPR-nummer. I GIAS er det muligt at forlænge en ydelse, selvom der ikke er indtastet et CPR-nummer på afdøde.
Indtastning af CPR-nummer for afdøde er trådt i kraft den 4. april 2014 og gælder ikke for aftaler før denne dato. Der er nu reguleret i bekendtgørelse nr. 1172 af 19. september 2016 om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde.
Feltet kan stå tomt, hvis gravstedsindehaveren er en kommune eller en person, der ikke har et gyldigt dansk CPR-nummer.
Indtastning af CPR-nummer for gravstedsindehaver og betaler er trådt i kraft den 4. april 2014 og gælder ikke for aftaler før denne dato. Der er nu reguleret i bekendtgørelse nr. 1172 af 19. september 2016 om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde.
Når der er indtastet et CPR-nummer, har kirkegården mulighed for at finde frem til gravstedsindehaveren i forbindelse med fx fornyelse af gravstedet, selvom denne har skiftet adresse.
Mails, der sendes fra en km.dk eller sogn.dk adresse, sendes altid krypteret. GiasCentret anbefaler derfor, at disse mailadresser anvendes, når kirkegårdene sender mails til gravstedsindehaverne.
Da mails, der sendes fra en km.dk eller sogn.dk adresse, altid sendes krypteret, er der ikke noget til hinder for herfra at sende mails til gravstedsindehavers almindelige mailkonto som fx en hotmail eller gmail konto. Det gælder uanset, at mailen indeholder følsomme og fortrolige personoplysninger.
Som afsender skal man blot sikre sig, at der er overensstemmelse mellem den person, man vil sende til, og den mailadresse man har til vedkommende.
Følsomme og fortrolige personoplysninger er fx oplysning om medlemskab af folkekirken, oplysning om at afdøde skal begraves i et område på kirkegården, der er reserveret for bestemte for religioner, beskyttet adresse og CPR-nummer.
Alternativt kan post til gravstedsindehaver sendes som Digital Post eller et almindeligt brev.
Det er muligt at reservere et gravsted, hvis kirkegårdens vedtægter giver mulighed for det.
For at reservere et gravsted skal der betales for eventuel vedligeholdelse fra tidspunktet for aftalens indgåelse.
Det er ikke muligt at lave en aftale, hvor der først betales fra tidspunktet for nedsættelse af kiste eller urne (en såkaldt fremtidig aftale).
Under afdøde kan kirkegården fx skrive ”reserveret” under fornavn og ”gravsted” under efternavn.
Hent afsnit som PDFSend afsnit som e-mail
Alle kirkegårde skal ifølge lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde § 12 have en vedtægt for orden på og for benyttelse af kirkegården.
Det er menighedsrådet, der skal udarbejde kirkegårdsvedtægten. Vedtægten skal blandt andet indeholde bestemmelser om gravstedernes størrelse og om fredningstidens længde samt takstbestemmelser vedrørende erhvervelse, fornyelse og vedligeholdelse af gravsteder.
Kirkegårdsvedtægten skal godkendes af provstiudvalget.
Kirkeministeriet har udarbejdet en vejledning om kirkegårdsvedtægter, der indeholder en skabelon til brug for menighedsrådets arbejde med at udarbejde vedtægten.
GiasCentret anbefaler, at menighedsrådet tager udgangspunkt i denne skabelon.
Hent afsnit som PDFSend afsnit som e-mail
Afdødes ønsker om begravelse eller brænding fremsat efter sit fyldte 15. år skal efterkommes.
Hvis der ikke foreligger ønsker fra afdøde, skal ønsker fra den person, der fremsætter anmodning om foretagelse af ligbrænding eller begravelse, som udgangspunkt efterkommes, med mindre en person, der stod afdøde nærmere, fremsætter et andet ønske.
Udtrykket ”de nærmeste pårørende” omfatter i rangorden afdødes ægtefælle, børn, forældre eller søskende. Andre forhold end ægteskabs- og slægtskabsforhold, såsom faste samlivsforhold, plejeforhold og lignende vil efter omstændighederne kunne tages i betragtning. Se pkt. II, nr. 1 i cirkulære om begravelse og ligbrænding.
Begravelsesmyndighedens afgørelse kan indbringes for skifteretten.
Afdødes ønske om gejstlig medvirken fremsat efter sit fyldte 15. år skal efterkommes.
Hvis afdøde var medlem af folkekirken på dødstidspunktet, skal dette ses som et udtryk for ønske om kirkelig begravelse med gejstlig medvirken, medmindre det modsatte godtgøres.
Hvis afdøde var medlem af folkekirken, og de pårørende ønsker en kirkelig begravelse eller bisættelse, er det ganske uproblematisk for begravelsesmyndigheden at tiltræde denne anmodning.
Hvis afdøde ikke var medlem af folkekirken eller et trossamfund udenfor folkekirken, og de pårørende derfor ikke ønsker en kirkelig handling, er det lige så uproblematisk for begravelsesmyndigheden at tiltræde anmodningen om, at der ikke skal være gejstlig medvirken.
Hvis afdøde ikke var medlem af folkekirken, men de pårørende er medlemmer og ønsker en kirkelig begravelse, kan begravelsesmyndigheden tillade dette. De pårørende har dog ikke noget krav på en kirkelig begravelse. Se Kirkeministeriets besvarelse 24. maj 1995 til Folketingets Kirkeudvalg om begravelse af ikke-medlemmer.
Hvis de pårørende fremsætter ønske om, at der ikke skal være gejstlig medvirken, er det begravelsesmyndighedens opgave at fastslå, om dette er i overensstemmelse med afdødes ønske. I de tilfælde, hvor afdøde ikke ønsker en kirkelig begravelse eller bisættelse, eller hvis afdøde har taget afstand fra folkekirken på anden vis, bør begravelsesmyndigheden naturligvis følge ønsket. Se vejledning om præsters medvirken til begravelser og bisættelser.
Hvis et folkekirkemedlem ønsker begravelse af et andet trossamfund, har den folkekirkelige præst ingen del i begravelsen og skal ikke foretage jordpåkastelse.
Det er begravelsesmyndigheden, der på grundlag af anmodningen samt vedlagte dokumentation og øvrige foreliggende oplysninger afgør, om en præst skal medvirke ved begravelseshandlingen, og herunder om jordpåkastelsesritualet skal anvendes. Begravelsesmyndighedens afgørelse kan indbringes for skifteretten.
Når afdøde ikke efterlader sig pårørende, må bopælskommunen påtage sig de opgaver, der påhviler de nærmeste pårørende.
Præsten fastsætter begravelseshandlingen med den, der har anmodet om begravelsen. Den, der fremsætter anmodning om foretagelse af en begravelse, kan bestemme, om begravelsen skal foregå i stilhed. Det er kun de personer, anmode-ren har underrettet om tid og sted for begravelsen, der er inviteret. Præsten må normalt respektere dette. Hvis personer, der stod afdøde nær, har andre menin-ger, må præsten lave et skøn. Præsten kan kræve en erklæring på tro og love om, at det var afdødes sidste vilje, at personerne ikke skulle deltage i begravelsen. Præstens skøn skal foreligge i fornøden tid inden begravelsen og være tilstrækkelig klar.
Uenighed om valg af sted for begravelseshøjtideligheden kan ikke behandles af nogen offentlig myndighed.
Der er normalt adgang for alle til at overvære kirkelige handlinger. Hvis den, der har anmodet om den kirkelige handling, har et rimeligt motiveret ønske om at lukke handlingen, kan præsten beslutte at gøre dette. Det er dermed muligt at udelukke personer fra deltagelse i en begravelse.
Det er ikke fastsat regler om, at den kirkelige begravelseshandling skal ske i kirken.
Den kirkelige begravelse defineres efter begravelseslovens § 7 ud fra, om der medvirker en præst ved begravelseshandlingen og ikke ud fra, hvor handlingen foretages.
Den kirkelige handling kan derfor i visse tilfælde ske uden for kirkens rum.
Det følger endvidere af begravelseslovens § 11, stk. 2, at der i forbindelse med en kirkelig begravelseshandling skal foretages jordpåkastelse.
Jordpåkastelse kan også finde sted andre steder end i kirken, fx på dødsstedet.
Hvis liget skal brændes, skal jordpåkastelsen finde sted inden brændingen. Se bekendtgørelse om begravelse og ligbrænding § 8, stk. 2.
Sognepræsten på afdødes bopælssted er begravelsesmyndighed i henhold til lov om begravelse og ligbrænding § 6, stk. 1. Sognets beboere har ret til at blive begravet på kirkegården i det sogn, hvor de bor, jf. lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde § 14, stk. 1. Kirkegården i sognet, hvori afdøde var bosiddende, er derfor også som udgangspunkt begravelsessted.
Kister og urner skal nedsættes på folkekirkens kirkegårde eller anden godkendt gravplads. Det fremgår af begravelseslovens § 2, stk. 1. Det er som udgangspunkt ikke tilladt at nedsætte kister og urner andre steder. Biskoppen kan dog give tilladelse til at nedsætte en urne på privat grund, hvis en række betingelser er opfyldt. Læs mere under afsnittet om ”Urnenedsættelse på privat grund”.
Hvis afdøde havde andet ønske om begravelsessted, skal dette så vidt muligt imødekommes.
Der må ikke anlægges særlige afdelinger for ubemidlede, jf. lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde § 16. Ud fra samme betragtning kan der ikke anvendes bestemte kirkegårde til begravelse af ubemidlede.
Skifterettens kompetence er begrænset til tvister om valg af gravsted opstået før, kisten eller urnen er sat ned i jorden. Se U2003.2545/1V.
De pårørende kan få urnen udleveret i umiddelbar tilknytning til urnenedsættelsen eller askespredningen. Se Kirkeministeriets brev af 13. juni 2018 om opbevaring af urne i hjemmet.
De pårørende må ikke permanent have en urne stående derhjemme, da det ikke er en anerkendt begravelsesform i Danmark.
Hvis kirkegården ikke får indleveret en urne til nedsættelse som aftalt, skal kirkegården eller præsten kontakte de pårørende med henblik på aftale omkring urnenedsættelsen.
Det er muligt at fastsætte en bestemmelse i kirkegårdsvedtægten om, at ingen må overvære en urnenedsættelse i den anonyme fællesplæne.
GiasCentret kan dog ikke anbefale en sådan bestemmelse, idet pårørende som udgangspunkt og i videst mulige omfang bør have lov til at overvære nedsættelser.
Der er foretaget flere høringer af Kirkeministeriet omkring problemstillingen:
Har afdøde skriftligt ønsket af få sin aske spredt over åbent hav, kræver det ikke tilladelse. Hvis der ikke er et skriftligt ønske fra afdøde, skal begravelsesmyndigheden tage stilling til, om kravet om skriftlighed kan fraviges.
Spredning af asken skal ske over åbent vand, hvilket vil sige over havet eller over større fjorde eller bugter. Man må ikke nedsænke selve urnen i havet.
Yderligere oplysninger om askespredning kan findes på Kirkeministeriets hjemmeside.
Deling af afdødes aske kræver biskoppens tilladelse. For at biskoppen kan give tilladelse til, at asken deles, er det et krav, at afdøde havde et bestemt udtalt ønske herom. GiasCentret har udarbejdet et ansøgningsskema til brug for askedeling.
Biskoppen kan give tilladelse til, at asken bliver delt således, at den ene halvdel nedsættes på en kirkegård her i Danmark og den anden halvdel enten spredes over åbent hav eller tages med til udlandet.
Der gives ikke tilladelse til, at asken deles og nedsættes på to danske kirkegårde.
Hvis der søges om askedeling med henblik på at tage den ene halvdel af asken med til udlandet, gives tilladelsen på betingelse af, at asken håndteres efter reglerne i det pågældende land og efter tilladelse fra de lokale myndigheder, hvis dette er nødvendigt.
Grønland og Færøerne anses i den forbindelse som værende udland.
Biskoppen kan i særlige tilfælde give tilladelse til, at asken deles i mere end to dele.
Yderligere oplysninger om askedeling kan findes på Juridisk Afdelings hjemmeside samt i Kirkeministeriets Vejledning om urnenedsættelse på privat ejendom m.v.
Nedsættelse af en urne på privat grund kræver tilladelse fra biskoppen i det stift, hvor den pågældende ejendom eller grund ligger. For at biskoppen kan give tilladelse til, at asken nedsættes på privat grund, er det et krav, at afdøde havde et bestemt udtalt ønske herom. GiasCentret har udarbejdet et ansøgningsskema til brug for ansøgning om urnenedsættelse på privat grund.
Det er muligt at søge om urnenedsættelse på privat grund i levende live. GiasCentret har udarbejdet et ansøgningsskema til brug for ansøgning om urnenedsættelse på privat grund til sin tid. Protesterer en senere ejer af ejendommen mod urnenedsættelsen, kan de pårørende ikke benytte tilladelsen, før der retligt bindende er taget stilling til, om ejeren af ejendommen kan modsætte sig tilladelsen.
Det er blandt andet en betingelse, at ejendommen eller grunden er på mindst 5.000 kvadratmeter.
Urnen må ikke nedsættes på eller i kanten af et fredet fortidsminde. Se Kirkeministeriets orientering af 7. juni 2012.
Der må ikke være nedsat mere end to urner på grunden, hvor fredningstiden ikke er udløbet. Begrundelsen for dette er, at det ikke må få karakter af en begravelsesplads.
Biskoppen skal godkende flytning af en urne fra privat grund til en kirkegård.
Yderligere oplysninger om urnenedsættelse på privat grund kan findes på Juridisk Afdelings hjemmeside samt i Kirkeministeriets Vejledning om urnenedsættelse på privat ejendom m.v.
Kirkeministeriet har i flere tilfælde forholdt sig til urnenedsættelse på privat grund:
Askeblanding kræver biskoppens tilladelse.
Det er blandt andet muligt at søge om tilladelse til at blande afdødes aske med asken fra en allerede nedgravet urne.
Kirkeministeriet havde i en konkret sag ikke indvendinger mod, at en allerede nedgravet urne blev gravet op med henblik på, at asken blev overført til en dobbelturne sammen med en anden afdøds aske. Det fremgår af Kirkeministeriets skrivelse af 5. januar 1963, der kan findes på side 3 i "Love og ekspeditioner vedr. kirkelige forhold 1963-64".
Yderligere oplysninger om askeblanding kan findes på Juridisk afdelings hjemmeside samt i Kirkeministeriets Vejledning om urnenedsættelse på privat ejendom m.v.
Biskoppen tillader som udgangspunkt ikke
Kirkeministeriet har taget stilling til nogle af disse ønsker:
Hent afsnit som PDFSend afsnit som e-mail
Retten til at få udlagt et gravsted omfatter erhvervelse af brugsret for én brugsperiode, der svarer til fredningstiden. Fredningstiden er den periode, i hvilken gravstedet ikke kan nedlægges.
Når fredningstiden og dermed også brugsretten udløber, har man ret til at få fornyet brugsretten til gravstedet mod betaling. Se dog afsnittet "Reguleringsplan".
I kirkegårdsvedtægten kan det bestemmes, at der mod betaling kan erhverves brugsret til et gravsted for mere end en fredningsperiode.
Reglerne om brugsret til gravsteder kan være noget komplicerede. GiasCentret har derfor lavet en vejledning, som med eksempler blandt andet viser, hvordan reglerne skal praktiseres.
Det er muligt at reservere et gravsted, hvis kirkegårdens vedtægter giver mulighed for det.
For at reservere et gravsted skal der betales for eventuel vedligeholdelse fra tidspunktet for aftalens indgåelse.
Det er ikke muligt at lave en aftale, hvor der først betales fra tidspunktet for nedsættelse af kiste eller urne (en såkaldt fremtidig aftale).
Under afdøde kan kirkegården fx skrive ”reserveret” under fornavn og ”gravsted” under efternavn.
Fredningstiden for urner nedsat i kistegravsteder skal følge fredningstiden for urner og ikke for kister.
Se Kirkeministeriets svar af 11. oktober 1993 om fredningstid for urner i kistegravsteder.
Aborter og dødfødte fostre kan begraves på en kirkegård efter aftale med graveren, eventuelt kirkeværgen, når der er en attest om aborten. Attesten skal være udfærdiget af en læge eller jordemoder.
Nedgravningen bør ske på et særligt areal, med mindre de pårørende ønsker at erhverve et gravsted.
Formuldningen skønnes at være afsluttet inden for 2-5 år, hvorfor der ikke er behov for at fastsætte særlig fredningstid.
Da man ikke laver så små kister, kan et foster, der ikke er kremeret, i særlige omstændigheder placeres i en urne til brug for nedsættelsen på kirkegården.
Man har krav på at få stillet et gravsted til rådighed for en almindelig begravelse, men man har ikke krav på at få udlagt et gravsted med henblik på i første omgang at få begravet en amputeret legemsdel.
Der er dog ikke noget til hinder for, at en menighedsrådet imødekommer et sådant religiøst begrundet ønske. Det vil især være naturligt at imødekomme ønsket på en kirkegård, hvor der findes en særlig muslimsk afdeling, da det efter muslimsk tro er væsentligt, at amputerede legemsdele begraves, så den pågældende til sin tid kan blive begravet samme sted og derved blive forenet med de amputerede legemsdele.
Hvis ønsket i stedet er økonomisk begrundet, lægger lovgivningen samlet set ikke op til, at man blander legemsdele sammen. Hvis en muslim fx dør kort tid efter, at en anden muslim har fået foretaget en amputation, må man ikke lægge den amputerede legemsdel ned til den afdøde muslim med de pårørendes accept og således spare en begravelse.
Folkekirkens kirkegårde er indviede begravelsespladser, og de er alene beregnede til begravelse af døde mennesker.
Det er ikke muligt at få et dyr begravet på folkekirkens kirkegårde. Der er ingen planer om at ændre den nuværende lovgivning på området.
Der er ingen regler for, hvordan et gravsted må eller skal se ud. Man må derfor skrive, hvad man vil på gravstenen, blot teksten, tallene, symbolerne og figurerne ikke virker stødende. Menighedsrådet må vurdere hvert enkelt tilfælde konkret.
GiasCentret vurderer, at man gerne må skrive afdødes kælenavn, et fremtidigt årstal eller lignende på en gravsten.
GiasCentret vurderer dog, at disse kan virke stødende på offentligheden:
Der kan med fordel indsættes bestemmelser i kirkegårdsvedtægten om, hvad der må være på gravstederne, sådan at dette er kendt for kirkegårdens brugere.
Om man må sætte elektrisk belysning på et gravsted som fx en lyskæde, kommer an på kirkegårdsvedtægten.
Vestre Landsret har i en dom fra 2001 (U 2001.910 V) fastslået, at et menighedsråd var berettiget til at kræve en gravsten fjernet. Gravstene bar blandt andet Hells Angels´ logo og klubnavn. Menighedsrådet krævede i medfør af kirkegårdsvedtægten gravstenen fjernet under henvisning til, at ordene Hells Angels kunne virke stødende. Landsretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte det skøn, som menighedsrådet havde udøvet.
Hvis den, der har brugsret til et gravsted, ikke sørger for, at det holdes i sømmelig stand, kan det ryddes og besås med græs eller gruslægges i resten af brugsperioden. Gravminder skal dog opbevares indtil fredningstidens udløb.
Ved manglende betaling for vedligehold skal kirkegården ikke udføre vedligeholdelsen, og det vil derfor skulle sidestilles med, at den, der har brugsret til et gravsted, ikke sørger for, at det holdes i sømmelig stand, og gravstedet kan derfor ryddes.
Når et gravsted ryddes inden for fredningstiden som følge af manglende vedligeholdelse eller manglende betaling, består brugsretten fortsat. Brugsretten ophører først, når fredningstiden udløber.
Udgifterne til det minimale vedligehold, der er på et ryddet gravsted, påhviler den, der har brugsret til et gravsted.
Det fremgår af § 13, stk. 1, jf. § 17, stk. 1, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, at fredningstiden er den periode, i hvilken et gravsted ikke kan nedlægges. Derfor kan et gravsted ikke "sløjfes", så længe fredningstiden ikke er udløbet.
Hvis indehavere af brugsretten ønsker at "sløjfe" et gravsted, kan kirkegården i stedet tilbyde dem et minimum af vedligehold på gravstedet, hvor gravstedet ryddes og besås med græs eller lægges i grus. Indehaverne af brugsretten har i sådanne tilfælde fortsat brugsret til gravstedet og også pligt til at holde gravstedet i sømmelig stand og skal derfor betale for vedligehold af gravstedet, hvis ikke de selv vedligeholder det.
Et gravsted kan inddrages helt eller delvis, når fredningstiden efter den seneste begravelse er udløbet, og det sker til gennemførelse af en reguleringsplan for kirkegården. Planen skal være godkendt af provstiudvalget. Det fremgår af § 18, stk. 1, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde.
Hvis menighedsrådet ønsker en reguleringsplan, kan gravstederne inddrages helt eller delvis, når fredningstiden efter den seneste begravelse er udløbet. Retten til at foretage flere begravelser i de berørte gravsteder ophører herefter. Dette gælder dog ikke for en efterlevende ægtefælle, der trods en reguleringsplan har ret til nedsættelse med fuld fredningstid. Dette kan kun ændres, hvis man kan aftale sig til det.
Det er indehaveren af brugsretten til et gravsted, der skal sørge for forsikring heraf. Den offentlige del af kirkegården er dækket af Folkekirkens forsikringsordning.
Hent afsnit som PDFSend afsnit som e-mail
Som udgangspunkt skal der kræves betaling for erhvervelse af et gravsted. Det er derfor ikke lovligt i en vedtægt at fastsætte bestemmelser om, at
Hvis der er obligatorisk vedligehold på et gravsted, skal der i forbindelse med erhvervelse af gravstedet indgås en aftale om vedligeholdelsen for hele fredningsperioden.
Der skal altid være adgang for ubemidlede til at få et gravsted udlagt uden vederlag.
Kirkegården må derfor ikke opkræve betaling for erhvervelse, men gerne for gravning, vedligeholdelse med videre.
Begravelsen skal være sømmelig og afdødes ønske skal så vidt muligt imødekommes. De ubemidledes gravsteder må ikke henlægges til en bestemt del af kirkegården, men selve gravstedstypen kan godt være den billigste type fx anonym plæne eller plæne med plade.
På domstolenes hjemmeside fremgår blandt andet følgende under afsnittet ”Hvem skal stå for begravelsen eller bisættelsen”:
”Det er dødsboet, der betaler for begravelsen, hvis boet har penge nok. Hvis der ikke er penge nok i boet, er det dog den, der bestiller en begravelse eller ligbrænding, som skal betale udgifterne.
Hvis ingen pårørende bestiller en begravelse, er det kommunens ansvar at sørge for begravelsen, men udgiften skal dødsboet stadig betale.”
Se Kirkeministeriets notat af 20. oktober 2013 om ubemidlede - betaling for gravsted.
Når bedemanden indgår aftaler med kirkegården, handler bedemanden på vegne af de pårørende og forpligter dermed dem aftalemæssigt. Bedemanden hæfter ikke selv for udgifterne til de ydelser, som denne bestiller på vegne af de pårørende.
Dette er slået fast ved en dom fra Østre Landsret (U 2013.1204Ø). Resumé af dommen kan findes her.
Det er uhensigtsmæssigt, hvis der opkræves særskilt betaling for begravelser og bisættelser om lørdagen.
Se Notat fra 2015 vedrørende begravelser og bisættelser lørdag.
Hent afsnit som PDFSend afsnit som e-mail
Reglerne om registrering af gravminder findes i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde kap. IV og bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde kap. 3.
Kirkeministeriet har desuden lavet en meget udførlig vejledning, som beskriver processen i forbindelse med registrering af gravminder.
Man kan som privatperson ikke søge om at få et gravminde registreret.
Et lapidarium er en samling af gravsten.
Hjemfaldne registrerede gravminder placeret på et lapidarium:
Hjemfaldne ikke-registrerede gravminder placeret på et lapidarium:
Hent afsnit som PDFSend afsnit som e-mail
Kirkegården må ikke bede præsten eller kordegnen om at slå op i personregistreringen for at finde en pårørende til et gravsted.
Dette skyldes, at kirkegården og præsten er to forskellige myndigheder lovgivningsmæssigt set. Man må ikke videregive sådanne oplysninger uden hjemmel.
Hvis kirkegården skal bruge oplysninger, kan disse fås ved anmodning til kommunalbestyrelsen (borgerservice) ifølge reglerne i CPR-loven.
Der er mulighed for at tilkøbe adgang som myndighed til CPR-registret, hvor man betaler en pris pr. måned i abonnement, samt et gebyr pr. opslag. For yderligere information, klik her.
GiasCentret opfordrer menighedsrådet til at sætte skilt på gravstedet, hvis det ikke er muligt at opnå kontakt til de pårørende. Se vejledning om kirkegårdsvedtægter.
Kirkegården må godt udlevere medlemsoplysninger om afdøde til bedemanden, når bedemanden henvender sig på vegne af de pårørende.
Relevant lovgivning:
Det er tilladt at fotografere gravsten. Hvis billederne skal offentliggøres, skal udgiveren vurdere, om det er tilladt i henhold til GDPR-reglerne. Det er ikke kirkegårdspersonalets opgave at kontrollere dette.
Oplysninger om en afdød person er i henhold til GDPR-reglerne beskyttet i 10 år fra dødsfaldet.
Begravelse på en afdeling eller en kirkegård, som forudsætter en bestemt tro, er en følsom personoplysning, som ikke må offentliggøres, medmindre der er samtykke fra afdøde eller de pårørende.
Kirkeministeren har svaret på spørgsmål om fotografering af gravsten på de danske kirkegårde:
Oplysning om, hvor en afdød er begravet, er en anmodning om aktindsigt i kirkegårdsprotokollen, der skal vurderes efter offentlighedsloven. Efter lovens § 7, stk. 1, kan ”enhver” forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed med videre som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed.
Offentlighedsloven indeholder dog samtidig en række undtagelser til retten til aktindsigt. Fx skal oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske forhold undtages fra aktindsigt.
Hvis afdøde er nedsat i en anonym fællesgrav, er det som udgangspunkt en oplysning om en enkeltpersons private forhold, der skal undtages fra aktindsigt. Det samme gælder, hvis afdøde har et gravsted, som fremstår anonymt, fordi der fx ikke er angivet navn, eller der blot står "mor" på stenen. Der må i disse tilfælde dog foretages en konkret vurdering, sådan at oplysningen eventuelt kan udleveres til afdødes nærmeste pårørende. Hvis afdøde har ønsket, at videregivelse ikke sker, må oplysningen dog ikke videregives.
Hvis afdøde er nedsat i et gravsted med navn, fødselsdato med videre, er det GiasCentrets opfattelse, at oplysning om begravelsesstedet ikke kan undtages fra aktindsigt.
Retten til aktindsigt kan ikke fraviges i kirkegårdsvedtægten.
Man kan læse mere om det i disse udtalelser:
GiasCentret er bekendt med, at flere menighedsråd/kirkegårde er tilknyttet findgravsted.dk. Vi vil i den forbindelse gøre særligt opmærksom på, at der er visse omstændigheder, I som offentlig myndighed og som databehandler skal være opmærksom på:
Reglerne om aktindsigt, særligt om undtagelser fra aktindsigt, betyder, at oplysninger omkring personer, som er anonymt begravet, aldrig må fremgå af findgravsted.dk. Man er anonymt begravet, når man ligger i fællesgraven eller i et gravsted, hvor det ikke fremgår, hvem der ligger i gravstedet, eller som har en anonym gravsten med angivelse af fx ”Søs”, ”mor” eller andet, som ikke kan identificere personen, der ligger i gravstedet.
Reglerne om persondatabeskyttelse medfører, at der skal være et lovligt grundlag, for at oplysninger om andre personer, som har et gravsted med navn på, må fremgå af findgravsted.dk. Kirkegården/menighedsrådet har som offentlig myndighed, der behandler gravstedsaftaler, lov til at behandle oplysninger om afdøde i kirkegårdssystemet. Dette grundlag kan imidlertid ikke bruges til, at oplysningerne automatisk føres videre over i findgravsted.dk. Dette kræver, at der foreligger et skriftligt og informeret samtykke fra afdøde eller dennes pårørende til, at oplysningerne offentliggøres på findgravsted.dk. Det er menighedsrådet (og dermed kirkegården), der som databehandler skal sørge for at indhente samtykke.
Det skal bemærkes, at reglerne om persondatabeskyttelse også gælder for døde personer, men kun i 10 år fra dødsfaldet. Når de 10 år er gået, må oplysninger om personer, som ikke er anonymt begravet, gerne fremgå af findgravsted.dk. Oplysninger om anonymt begravede personer må aldrig fremgå af findgravsted.dk, da reglerne om aktindsigt hindrer dette.
Hvis I har behov for hjælp til ændring i opsætningen af jeres kirkegårdssystem, så oplysningerne ikke automatisk lægges på findgravsted.dk, eller andet i forbindelse med findgravsted.dk, skal I rette henvendelse til jeres udbyder af kirkegårdssystem.
Hent afsnit som PDFSend afsnit som e-mail
Menighedsrådet kan give tilladelse til flytning af en urne i fællesgraven, hvis blandt andet flytning kan ske uden at forstyrre gravfreden for de andre urner, der er nedsat på samme sted i fællesgraven. Hvis øvrige urner vil blive forstyrret, skal pårørende til de pågældende afdøde samtykke i flytningen.
Se Kirkeministeriets svar af 10 juni 1997 om flytning af urne fra fællesgrav.
En GIAS-aftale kan som udgangspunkt ikke bringes til ophør, da den er uopsigelig for begge parter, som har indgået aftalen. Det opleves nogle gange, at en gravstedsindehaver anmoder om at få aftalen annulleret, og i sådanne tilfælde skal menighedsrådet beslutte, om aftalen skal annulleres.
Se GiasCentrets vejledning om at bringe en aftale til ophør.
Hent afsnit som PDFSend afsnit som e-mail
Afgørelse om begravelse af udensognsboende
Afgørelse om foretagelse af en væsentlig disposition på gravsted
Afgørelse om plantning af træer/buske på gravsted
Afgørelse om rydning af gravsted på grund af manglende vedligeholdelse
Afgørelse om urne af plastikmateriale eller lignende
Blanket til tilbud (vejledning)
Brev om uenighed om væsentlig disposition
Brev til gravstedsindehaver om reguleringsplan og inddragelse af gravsted
Brev til gravstedsindehaver om fornyelse eller nedlæggelse
Brev til gravstedsindehaver om manglende betaling (rykker 1)
Brev til gravstedsindehaver om manglende betaling (rykker 2)
Brev til gravstedsindehaver om manglende betaling (rykker 3)
Brev til gravstedsindehaver om manglende vedligeholdelse (brev 1)
Brev til gravstedsindehaver om manglende vedligeholdelse (brev 2)
Brev til gravstedsindehaver - informationsbrev med vejledning om monumentsikkerhed
Brev til gravstedsindehaver - tegn på usikkert monument
Brev til gravstedsindehaver - monument lagt ned på grund af akut risiko