2. runde - Kirkeistandsættelsesordningen 2024


Kirkeistandsættelsesordningen 2024 blev i første omgang ikke udmøntet helt, da der ikke var ansøgere nok. Derfor har ministeren besluttet at annoncere en 2. runde, hvor de resterende kr. 7,8 mio. kr. kan ansøges. Støtten udgør 35 % af projektets samlede omkostning, dog maksimalt 3,5 mio. kr. 

Kriterier for tilskud 

I vurderingen af istandsættelsesprojekterne lægges der vægt på kirkens kulturhistoriske betydning og bevaringsværdighed for eftertiden. 

For at komme i betragtning til tilskud, skal projektet ud fra en antikvarisk vurdering skønnes at være enten af enestående national eller lokal betydning. Kirkeministeriet beslutter, hvilket projekter der skal tilgodeses. 

Nationalmuseet bistår med vurderinger af de enkelte ansøgere i forhold til kriterierne. 

Ansøgningsprocedure 

Det er et krav, at projektet er godkendt af en folkekirkelige myndighed, typisk stiftsøvrigheden – principgodkendelser er ikke nok. 

Dokumentation for godkendelsen skal indsendes sammen med et udfyldt ansøgningsskema samt budget. 

Ansøgningsskemaet kan du finde her, og kan enten udfyldes elektronisk eller printes og udfyldes i hånden. 

Ansøgningen samt relevante bilag skal sendes elektronisk til km@km.dk

Valgmenigheder, kommuner o. lign. kan ikke søge ordningen, der er målrettet folkekirkens kirker og kirkegårde. 

Skemaer og yderligere information om ordningen kan findes under vejledninger på FIN. Kirkeistandsættelsesordningen ligger under kapitel 4.4.  

Eventuelle spørgsmål kan frem til den 18. juli rettes til Mirjam Hvid, via ministeriets hovedpostkasse: km@km.dk 

Ansøgningsfrist til 2. runde af Kirkeistandsættelsesordningen 2024 er den 1. august 2024. 

Ministeriet ser frem til at modtage jeres ansøgning.