Kære ansatte og frivillige i Københavns Stift
“Vi mennesker lever af fremtiden ….vore forestillinger om fremtiden orienterer vore handlinger lige fra de mest dagligdags selvfølgeligheder til vores grundlæggende valg…vi er nødt til at tro på fremtiden; men hvis denne fremtid viser sig for os i skikkelse af trusler og håbløshed snarere end muligheder og løfter, er selve vores eksistensgrundlag truet”.
Geert Hallbäck, Hvad jeg skrev, 2008.
Geert Hallbäcks ord har haft sit tag i mig, siden jeg lærte dem at kende for et par uger siden. Han minder mig om, at hver dag vågner vi til en dag, som vi skulle leve, som var det den første dag.
Påskeugens drama gør det muligt for os at møde realiteterne med et åbent blik.
Der er så meget uro i verden. Der er steder, hvor kaos bryder ud og spreder frygt og forfærdelse. Hadet skaber terror. Pludselig forstår man bedre, hvordan mennesker bliver opskræmte af dæmoner og djævle og minder hinanden om, at Jesus bekæmpede denne ondskab, sådan som vi gør det i påsken. Vi har brug for den fortælling for at kunne holde til at se grusomhederne og katastroferne i øjnene.
Jeg vil ikke bare minde om de store globale udfordringer og gå i læ af deres fjernhed. Det nytter ikke at lamme hinanden med de store udfordringer og skabe en magtesløs angst, der ikke tør tænke på forvandlingen.
Livets drama, fjendskab, hæslighed, skønhed, forlystelse udspiller sig også mellem os. Vi svinger mellem fortvivlelse - almindelighed - lykke.
Jesus taler om Guds rige. Han bryder ind i hverdagen. Han tager os med ud på lidelsesvandringer og med på påskevandringer ind i fremtiden.
Hans rige er ikke et af disse perverterede riger, hvor magthavere udøver absolut og diktatorisk magt over mennesker. Han skaber ikke et regime, der beror på frygt, og han bruger ikke nationalismen til at splitte mennesker ad.
Påske er længslen efter livsmuligheder. Det er en fortælling om solidaritet, medmenneskelighed og barmhjertighed. Længslen overvinder alle etniske og religiøse modsætninger.
Det særlige ved mindelserne om Jesus er altid, at han forvandler mennesker med menneskelighed. Han får os til at se medmennesket; han giver os identitet; vi får et ansigt, som vi kan gå verden i møde med.
Glædelig påske!
Peter Skov-Jakobsen